Adam Lasthein, Højskolelærer

Jeg er vokset op med 2 store interesser som har fyldt hele mit liv op med gode oplevelser. I dag er jeg så heldig at arbejde med begge interesser i mit arbejdsliv og samtidig stadig have stor glæde af dem i fritiden.

Idræt og musik er det der fylder i mit liv og vel derfor også mine to store kompetenceområder. Det jeg synes er spændende ved begge områder er den måde vi kan være sammen på. Vi skal støtte op om hinanden, kommunikere med krop, sprog, toner og rytmer. Være kreative og lege os til nye færdigheder både på det menneskelige plan og de specifikke færdigheder i faget.

Jeg kan lide stort set alle former for sport og har spredt mig vidt i løbet af årene så det er alsidighed der er i højsædet hos mig, og der er jo heldigvis mange muligheder i Nørreskoven. Underviser i mange forskellige fag og gerne udendørs i sandet, i skoven eller på vandet.

Min musiske tilgang udspringer oprindeligt fra Elvis Presley og er i dag præget af en jazzet tilgang, som jeg synes gør det hele lidt sjovere. Musik sætter kulør på hverdagen og derfor prøver jeg at bringe den i spil på VIH sammen med kollegaer og elever.

 

Kvalifikationer
  • Fysioterapeut
  • 2 års idrætsstudie på SDU
  • 14 år som højskolelærer
  • Skiinstruktør
Adam Lasthein