Channie Urup, Unglærer

Når jeg hører ordet VIH, fyldes min krop med glæde og jeg kan næsten ikke stå stille. Jeg er helt tosset med dette sted. Den energi og livsglæde, som jeg har oplevet her, er svær at beskrive. Jeg utrolig glad for at få muligheden for at give lidt af den kærlighed, som jeg har fået til skolen, videre til en masse nye elever. Som forhåbentligt kan komme til at opleve den samme magiske stemning.

På højskolen har jeg lært utroligt meget om mig selv, jeg har ikke mindst lært hvor vigtigt det er at udfordre sig selv i ting som kan være svære. Da jeg startede i efteråret 2015, troede jeg ikke der fandtes andet end fodbold, men på VIH fik jeg øjnene op for alle de andre sportsgrene skolen udbyder. Pludselig dukkede der en helt ny sportsverden op for mig, indeholdte fede sportsfag som adventurerace, klatring, kajak, step, fitness, vandsport og meget mere.

Fællesskabet på højskolen er også blevet en vigtig del af mig. Jeg har fået mange skønne bekendtskaber og venskaber her på Vih, som jeg ikke vil have været foruden. Det har givet mig utrolig meget at opleve et fællesskab, hvor man går så tæt op af hinanden og oplever hinandens forskelligheder på godt og ondt.

Jeg har haft de bedste år af mit liv på VIH, fyldt med en masse skønne oplevelser og venskaber og jeg glæder mig utrolig meget til at komme tilbage, og lærer en masse nye elever at kende de næste måneder, og der er ikke noget som vil varme mit glade Vih hjerte mere end hvis, i efter dette ophold kunne sige at i var blevet ligeså tosset med dette sted, som jeg er.

Channie Urup