Kasper Ladegaard, Unglærer

Den aktive hverdag på VIH oplevede jeg som en meget stor faktor for, hvordan stemingen var på skolen. Der var altid store smil og højt humør. For mig har netop de to ting altid hængt stærkt sammen med sport, og jeg glæder mig enormt meget til at komme til at have sport som en del af mit daglige liv igen. Derudover bringer sport folk sammen på en måde, som for mig ikke finder sted mange andre steder. Den generelle interesse for sport på stedet skaber et fantastisk grundlag for at danne venskaber fra ”day one”.

Jeg gik på VIH i efteråret ’17, og de 4 måneder betyder ubeskriveligt meget for mig. I løbet af de 4 måneder lærte jeg utroligt meget om mig selv og ikke mindst de mennesker, jeg gik på skolen med. En stor del af det værdisæt, som jeg i høj grad mener definerer mig som menneske, blev skabt undervejs på mit ophold på VIH.

Mine 4 måneder på VIH ser jeg som en markant milepæl i mit liv. Det har været med til at forme min personlighed, og jeg har fået venskaber for livet. Det fællesskab vi fik på de 4 måneder er uden sammenligning det stærkeste, jeg nogensinde har oplevet, og jeg glæder mig helt vildt til at være med til at skabe noget ligeså godt for de kommende elever på VIH.

Kasper Christiansen