Mattias Yde, Unglærer

Idræt har altid været en stor del af min hverdag og er det stadig. Jeg har altid været en dreng som ikke kunne sidde stille, og derfor har det været perfekt hver gang, at jeg har kunnet få lov til at brænde noget krudt af. Når folk spørger hvilken form for idræt jeg godt kan lide, er svaret altid ”Mere eller mindre alt med en bold”. Boldspil har, siden jeg har helt lille, fyldt meget i mit liv. Dette gælder især basketball, volleyball, håndbold og fodbold som haft stor betydning. Min kærlighed til netop disse 4 boldspil er rigtig stor. 

Jeg elsker generelt det idrætten gør ved sammenhold og fælleskab. Det giver en masse glæde, smil og venskaber. Præcis dette, er noget som står stærkt i min tid som elev på Vejle Idrætshøjskole.  Ud over, at jeg kunne brænde en masse krudt af og spille alt det boldspil jeg ville. Har det også givet mig en masse gode stunder og venner for livet. Helt overordnet har det, at gå på Vejle Idrætshøjskole været med til, at udvikle mig utroligt meget som person og det er noget, jeg ser tilbage på med et stort smil.

Derfor glæder jeg mig også til og komme tilbage som unglærer. Det er 2 år siden, at jeg startede på skolen og jeg tænker ofte tilbage på mit år med glæde og fantastiske minder. Forhåbentligt kan jeg være med til, at give noget af den glæde tilbage og skabe nogle gode måneder på Vejle Idrætshøjskole.

Mattias Yde