Michelle Møller Andersen, Unglærer

Fællesskab. Bevægelse. Nærvær. Udvikling. Venskaber. Minder. Det er for mig nogle af de vigtigste nøgleord, når jeg tænker tilbage på min tid som elev på VIH.

Jeg husker tydeligt spændingen og nervøsiteten, der sad i kroppen den dag jeg landede i udkanten af Nørreskoven og trådte ind over dørtærsklen på højskolen. Spændingen og nervøsiteten sidder der lidt endnu, hvor jeg i foråret 2021 har fået den store fornøjelse at være unglærer på VIH.

Der er for mig et kæmpe privilegium at få mulighed for at afprøve et job med to af mine største interesser i højsædet – idræt og mennesker. Som barn elskede jeg at bevæge mig og give den gas.

Fodbold i skolegården, svømning og badminton var nogle af de sportsgrene jeg prøvede lidt af inden jeg fandt vejen til håndbold, som har fyldt meget de senest 15 år. Sidenhen har løb og styrketræning vundet sit indpas.

I min tid på højskolen fik jeg yderligere udvidet min horisont, hvor jeg fandt en kærlighed til fitness og outdoor, hvor især spinning, adventurerace og CrossFit kom til at fylde en del.

Jeg håber at kunne inspirere eleverne med lysten til at lære nyt – både nye interesser, mennesker, men måske også at lære nye sider af sig selv at kende. Jeg håber at kunne være med til at skabe oplevelser for den enkelte og det helt særlige fællesskab, der kan opstå i højskolens ånd. For mig handler højskole om modet til turde at give noget af sig selv, og det er jeg i den grad klar til.  

 

Michelle Møller Andersen