COVID-19 info

højskole skilt

Vi afvikler både ugekurser om sommeren og lange ophold efter planen med masser af idræt og fantastisk højskole på Vejle Idrætshøjskole. 

Der er selvfølgelig forøget fokus på visse hygiejniske forholdsregler og afstandskrav, så vi sammen kan skabe en fantastisk, men Coronavenlig højskole. 

Vi vil gøre alt for, at I får den samme gode højskole oplevelse, som vi plejer at levere. Dog har vi været nødt til at ændre flere af normale procedurer for at følge retningslinjerne og højne sikkerheden i forhold til corona - blandt andet i forbindelse med spisesituationen.

I kan forvente at...

  • vi inddeler kurset i mindre grupper (familiegrupper), hvor afstandskravet er ophævet.
  • vi på sommerens familiekurser inddeler børnene i legegrupper.
  • vi opretter høj hygiejne på alle fælles områder. Især bade- og toiletforhold med rengøring flere gange dagligt.
  • vi sikrer forsvarlige aktiviteter.
  • vi sikrer høj hygiejne omkring spisesituationen. Måltiderne afvikles med flere buffeter med restriktioner på, hvem der kan komme til hvilken buffet. 
  • vi har et åbent friluftsbassin, men saunaen er lukket.

Vi forventer at...

  • alle kursister der kommer på skolen er raske og friske ved ankomst.
  • alle tager ansvar for at have fokus på hosteetikette, håndhygiejne og kontaktpunkter (forældre er ansvarlige for børn på sommerkurser).
  • udluftning og rengøring af egne værelser.
  • aftørring af kontaktflader, stol, bord, rekvisitter når man forlader undervisningslokaler og spisesal.
  • man spiser i familiegrupperne eller overholder afstandskravet

Sygdom

Ved mistanke om corona skal den syge person efter retningslinjerne forlade skolen. Ved positiv covid 19 test skal familiegruppen og andre personer, der har været i nær kontakt med den syge også forlade skolen. Alle kan vende tilbage ved negativ test eller når de har været symptomfri i 48 timer. 

Mere om sommerens kurser
Klar til et sabbatår med masser af idræt og udvikling?