lene.gurvig

Lene Gurvig, Unglærer

Mindeværdige oplevelser og uerstattelige venskaber. Det er hvad jeg har taget med videre fra Vejle Idrætshøjskole. Jeg har selv været elev på højskolen i år 2018, hvilket var en markant milepæl i mit liv. Her oplevede jeg en stor grad af mangfoldighed, hvor der var respekt for forskellighed, men samtidig en forenet elevgruppe i et stærkt fællesskab - der her slog rod i idrætten. Det var en hverdag fyldt med sjov, sport og ikke mindst hygge. Men det var også en tid, hvor jeg udviklede mig meget personligt, og lærte at udnytte mine egne positive egenskaber og kvalifikationer.

Som barn voksede jeg op i en håndboldhal, da min mor spillede håndboldkampe nærmest hver weekend. Jeg har derfor altid interesseret mig meget for sport, og har både prøvet kræfter med håndbold, fodbold, svømning, basket og gymnastik. I de seneste år har den mest stået på løb, håndbold og volley. Sport er en utrolig vigtig del af mit liv, da jeg elsker at udfordre min kropsgrænser, og dermed lære mig selv endnu bedre at kende. Men det vigtigste er dog, at det er her jeg opbygger mange sociale relationer og skaber de bedste venskaber. Derfor var et ophold på Vejle Idrætshøjskole også en perfekt mulighed for mig, da jeg efter afsluttet gymnasial uddannelse ikke vidste, hvad der så skulle ske i mit liv. Jeg er stadig lidt usikker på fremtiden - dog ved jeg, at den skal indeholde masser af idræt - og jeg kaster mig derfor ud i et nyt og spændende eventyr som unglærer.

Jeg glæder mig utrolig meget til, at være unglærer for elevholdet E19. Jeg håber, at være med til at
skabe et mindeværdigt ophold for de kommende elever, hvor både sport og fælleskab spiller en stor
rolle.

Lene Gurvig