Journalism and communication (in Danish)
Students attending sports journalism prepare for the admission examinations to study journalism in Denmark. See more about this class in Danish.
Peter Sebastian PetersenPlease if you have any questions about sports journalism, then do not hesitate to contact me. |
|
Peter Sebastian PetersenPlease if you have any questions about sports journalism, then do not hesitate to contact me. |
|
Contact information:+45 2929 6387kontor@vih.dk |
Du øver dig til journalistprøven
Du får særlige kurser i grammatik, tegnsætning og korrekt sprogbrug, som er en del af optagelsesprøven på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus (DMJX) og Center for Journalistik på Syddansk Universitet i Odense. Du får også træning i at løse opgaver, der kræver ’logisk tænkning’, som du vil blive testet i, hvis du søger ind på DMJX.
Kreativ på kommando - vigtigt for en journalist
Som journalist og til optagelsesprøven skal du bruge din evne til at formulere dig kreativt og fængende. I intense forløb træner vi dig i at finde den skæve vinkel i en historie, så du fanger modtageren og pirrer nysgerrigheden. Med elementer af retorik og skrive- og interviewteknikker arbejder vi med din kreative skriveproces, så du lærer at formulere dig skarpt på kort tid - hvad enten du skal arbejde med tekst, lyd eller levende billeder.
Indsigt og horisont på journalistik
Gennem forløbet vil vi sørge for at udvide din viden om danske og internationale samfundsforhold, så du er i stand til at sætte dine historier ind i en større sammenhæng. Du træner din iagttagelsesevne og din evne til at prioritere i større mængder af information, så du ’fanger’ den mest interessante vinkel på en historie. Med råd og sparring vil du blive bedre til at analysere og reflektere over dit tema og fremstille temaets problem klart.
Undervejs vil du møde kendte eller erfarne journalister og kommunikatører, der vil dele insiderviden, råd og inspirerende anekdoter med dig og de andre på sportsjournalistiklinjen.
Helt klar til prøven på journaliststudiet
På højskolen vil der være vejledning og tid til fordybelse i arbejdet med at skrive den motiverede ansøgning, som kræves for at komme ind på Center for Journalistik i Odense.
Simuleret prøvedag for optagelsesprøven på journalistik
Vi arrangerer en ’generalprøvedag’, der minder om de omstændigheder, du vil opleve på dagen for de to optagelsesprøver. Her skal du gennemgå de forskellige prøver i et lokale med andre ansøgere og under overvågning af undervisere, så du får mulighed for at teste dig selv inden den afgørende prøve.
I praktik som journalist
Højskolen hjælper dig desuden med at finde et praktiksted, hvor du under dit højskoleophold kan omsætte dine evner til kravene fra ’den virkelige verden’, så du laver indhold til et 'rigtigt’ publikum og skal overholde ’rigtige’ deadlines.
Bootcamp med fokus på optagelsesprøven
Lige inden optagelsesprøverne har du mulighed for at komme tilbage til skolen og deltage i et intensivt refresh-kursus, der repeterer kursets indhold, så du har de bedste forudsætninger til optagelsesprøverne.