De fleste af os beskæftiger os på den ene eller den anden måde med idrætspsykologi. Udfordringen kan være, at de færreste, gør det på et bevidst plan.

Måske oplever vi, at være udfordret eller måske ønsker vi blot at komme i mål med det vi har sat os for. Der kan være rigtig mange grunde til at arbejde med idrætspsykologi.

Idrætspsykologi giver dig selvindsigt og værktøjer, som kan være med til at forbedre dine præstationer.

”Ved du, hvad du gør? Kan du, hvad du vil?”

Ovenstående citat er omdrejningspunktet for faget idrætspsykologi. Indenfor flere sportsgrene antager eliteidrætsudøverne, at op i mod 90% af deres præstation er den mentale del. Vi undersøger, hvad vi rent faktisk gør, både når det går godt og skidt. Udnytter vi vores fulde potentiale? Oftest er vi selv i vejen for vores egen succes. Hvordan får du sporet dig ind på hensigtsmæssige tanker og følelser, som er helt afgørende for din præstation? Hvordan sætter du mål og hvordan bliver du en vindertype? "Don´t just say it - be it".

Mål

  • at du tilegner dig viden om væsentlige områder af idrætspsykologien
  • at du lærer at anvende mental træning i din egen idræt

Indhold

  • hvordan bruger man idrætspsykologi til træning og i konkurrence.
  • du indlærer metoder og afprøver dem i praksis på egen krop.
  • du får indsigt i, hvordan man kan bruge de samme metoder som støtte i din kommende uddannelse og i dit arbejdsliv.

Eksempler på områder

  • målsætning
  • koncentration og fokusering
  • at sætte sig op
  • motivation
  • sanseforestillinger
  • hvad vil det sige at være klar
  • gør det hele godt
Jesper om idrætspsykologi

Jeg tror, at alle har et potentiale, som ligger og venter på at blive forløst. Man skal ikke først beskæftige sig med idrætspsykologi, når resultatet ikke står mål med forventningerne. "Jeg var alt for nervøs" - og "jeg kunne ikke holde fokus" hører fortiden til. Jeg har stor erfaring med at få koblet det fysiske med det mentale område - og har masser erfaring qua mit psykologistudie og idrætskarriere.