Friluftstur (efterår)
Tidligt på efterårsholdet har vi afsat en uge af opholdet til at prøve kræfter med at overnatte ude og lave forskellige fysiske aktiviteter i naturen. En fælles "rystesammen" tur for hele elevholdet.
Samarbejde, teamwork i mindre grupper, fællesoplevelser og at ryste hele elevholdet sammen er turens formål.
UNIKKE NATUROMRÅDER OMKRING VEJLE
Det er forskelligt hvor turen går hen, men oftest er det en cykel afstand væk - og helt sikkert til et helt unikt naturområde i nærheden af Vejle Idrætshøjskole
Turen byder på mange forskellige udfordringer, blandet andet skal man i teamet samarbejde om at lave mad over trangia, fordele sovepladser og arbejde som et hold i de forskellige aktiviteter. Udover fysiske strabadser byder turen også på en masse hygge ved lejrpladsens store bålhytte, hvor vi både synger og fortæller røverhistorier.
Vi bor og lever i naturen i 3 dage, hvor vi sammen får mange oplevelser, nogle bliver måske udfordret af at skulle sove ude eller selv at skulle lave mad, men ideen er, at eleverne hjælper hinanden gennem turen, får fælles oplevelser og lære hinanden bedre at kende.
Forud for turen afholdes møder med sit hold, så man kan planlægge mad, soveplader, hvem der tager hvad med og transportform til og fra lejren.
Til denne tur, er det en rigtig god ide at have varmt tøj og regntøj med, er man varm og mæt kan man klare de fleste udfordringer på sådan en tur. Der vil allerede inden kursusstart stå forskellige ting på pakkelisten, som bliver nødvendige til denne tur.
En uforglemmelig tur, som du helt sikkert vil huske tilbage på.
Se alle vores fællesrejser og valgfrie rejser