Grejsdalen - den grønne tur

Grejsdalen - den grønne tur

Det dybe dalstrøg

Vi starter fra højskolen gennem Nørreskoven mod Vejle by for at følge Grejsdalstien (ca. 14 km) gennem det dybe dalstrøg i Grejsdalen, hvor vi omsluttes af stejle, grønne skrænter væk fra trafik og støj.

En stor del af den smukke ådal er fredet natur og undervejs er der anlagt gangbroer for at beskytte naturen og hjælpe dig over de våde partier i dalens bund. Her følger vi åen, som med sit forholdsvis stejle fald og optimale forhold for vandmøller har haft en historisk betydning for udviklingen af industri i området omkring slutningen af 1800 tallet. 

På denne rute vil der forekomme let kuperet terræn - især omkring Brandbjerg Sønderskov, hvor turen slutter ved shelterplads med madpakke eller mad over bål afhængig af vejret.

Turen kan også tilrettelægges, så man går 10 km.