Havkajak og højskole, UGE 31 2021 FULDTEGNET

Dette kursus er allerede afholdt

Havkajak og højskole, UGE 31 2021 FULDTEGNET

- en del af kurset 'Højskole, Havkajak og SUP'

På Vejle Idrætshøjskole tilbyder vi en helt fantastisk uge med havkajak i skøn natur, men også en uge der byder på kultur og socialt samvær.

En uge på kajakkursus

Du kan forvente dig en uge; hvor der er lagt op til trætte arme, efter dejlige ture og teknikøvelser i kajakken. En uge hvor du bliver fyldt af godt humør efter morgensang, hvor der synges fra højskolesangbogen og hvor kursisternes sangønsker altid er velkommen, hvor hjernen stimuleres af ugens forskellige foredragsholdere - Erik Lindsø og Mads Granum samt Mette Bloch - og morgensamlingernes små historier fra underviserne. Du vil blive beriget i mødet med mange nye dejlige mennesker, der er klar på at indgå i fællesskabet.

Kajakhøjskole er også andet end kajak

I skal på udflugt og opleve og sammen skal vi debattere forskellige emner. 

 I løbet af ugen, vil der være andre tilbud end havkajak, fx udspænding, gåtur, bålhygge, en dukkert i vores nybygget ferskvandsbassin og solnedgangstur alt efter vejr og stemning i gruppen

Hver aften efter endt program er der mulighed for hygge i havestuen, hvor der vil være en lækker aftenservering.

Den sidste aften slutter vi af med en afskedsmiddag, hvor der bliver tændt op i de kulørte lamper med mulighed for dans, snak og drinks i vores sommercafé.
Se ugens skema.

Havkajak på Vejle Fjord og Vejle Å

Kurset er for dig med interesse for at lære havkajakteknik og få dejlige dage på vandet. Vi tager udgangspunkt i Vejle Fjord, der med sine stejle skrænter, beklædte med bøgeskove og dejlige strande giver helt særlige naturoplevelser, og ofte får vi også besøg af et marsvin eller en sæl. 

Vi tager også på tur i Vejle Å, der bestemt er et besøg værd samt ror helt tæt forbi Olafur Eliasson kendte bygning ”Fjordenhus”, som kun de færreste får mulighed for at se fra vandsiden.

Kajakundervisning med mulighed for kajakbevis

Kurset er en blanding af teknik, makkerredning, leg og forskellige ture

Vi starter ud med undervisning i vores ferskvandsbassin og får derved en tryg start på kurset. Tryghed og sikkerhed er gennemgående for den måde vi arbejder med kajak på Vejle Idrætshøjskole

Du deltager i undervisning, hvor der er mulighed for, at du kan erhverve dig et IPP2-bevis: et niveau svarende til frigivelsesniveau i klubregi. Alle kan være med på kurset, også selvom du ikke er interesseret i at tage et IPP-bevis, men blot har lyst til en uge på vandet i havkajak i godt selskab eller vil snuse til om havkajak skal være din nye sport.

Vi anbefaler at du kan svømme 200 m iført svømmevest

Læs mere om IPP-systemet på www.kano-kajak.dk

Kursusperiode

Værelse - Udsolgt

Enkeltværelse - to værelser deler bad og toilet i fælles forgang DKK 4.900,00
Dobbeltværelse - to bor på værelse med bad og toilet DKK 4.600,00
Tremandsværelse - tre bor på et dobbeltværelse med bad og toilet DKK 4.300,00

Tilvalgsmuligheder

Leje af linned

Ja, jeg vil gerne bestille linned DKK 85,00
Nej, jeg tager selv linned med DKK 0,00

Vil du leje en kajak?

Nej tak DKK 0,00
Ja tak DKK 800,00

Leje af våddragt

Ja tak DKK 100,00
Nej tak, jeg medbringer selv våddragt DKK 0,00
THEA UNDERVISER PÅ HAVKAJAK KURSET

Jeg har fået nogle af mine fedeste naturoplevelser i havkajak. Fx har jeg roet mellem isbjerge i Grønland, set delfiner up close i Chile og ikke mindst padlet tæt forbi sæler og marsvin i Vejle Fjord. Det giver et vildt sus, når man bølgesurfer i en havkajak. Når bølgen tager kajakken og suser afsted. Det skal opleves. Jeg nyder også at bruge kajakken, når jeg tager på overnatningsture på en af de mange fine lejrpladser rundt omkring i Danmark. Jeg kan lide at lege og udfordre mig selv i kajakken og derfor tager jeg løbende kurser, så jeg hele tiden er up to date som havkajakinstruktør.

Kajakkurset havde et højt fagligt niveau, hvor instruktørerne var så dygtige, at de fik alle 20 kursister til at få en fantastisk oplevelse. Alderen på kursisterne var fra 27 til 67. Forhåndserfaringer fra aldrig at have siddet i en kajak til en kursist, som var dygtig til at rulle og var en rigtig dygtig kajakroer. Alle fik noget ud af kurset på hver sin måde. Alle have det rart med hinanden. Det var bare en helt unik oplevelse.

 

Kirsten Søndergaard Madsen, tidligere deltager på havkajak
Udflugt - Vi tager til Kongernes Jelling

Husk: Mødepligt til undervisningen

Omgivet af skov, fjord og å
Skema Kajakkursus, uge 31 2021
Måske kunne du også være interesseret i