Højskole og golf, uge 27 2022 - FULDTEGNET

Dette kursus er allerede afholdt

Højskole og golf, uge 27 2022 - FULDTEGNET

Glæd dig til en uge med højskole og golf. Vi krydrer din passion for golf med foredrag i et inspirerende højskolemiljø. Du oplever et spændende samvær med andre kursister, hvor den fælles interesse for golf danner udgangspunkt for en uge med masser af spil, træning, højskolefag og fællesskab for både begyndere og øvede.

Gør fremskridt i dit golfspil

Forestil dig, hvor mange perspektiver du kan få på en uge. Omdrejningspunktet i samvær og undervisning er golfspillets udfordringer.

Vi bruger de professionelle klubtrænere, som giver dig redskaberne til at forbedre din teknik.

Oplev et højskolekursus med golf

Dagen begynder med morgensamling og sang. Om aftenen bliver vi inspireret af spændende foredragsholdere. En af dagene tager vi på en spændende udflugt i Vejleområdet.

Aftenerne rundes af med sang, hygge og natmad.

Baner og undervisning

Vi benytter de smukke og udfordrende golfbaner omkring Vejle til både undervisning, træning og spil.

Begyndere på golfkursus

Er du begynder dvs. uden registreret handicap, vil du deltage på et instruktionshold med andre begyndere. Undervisningen bliver varetaget af klubbens trænere. Hvis der er få begyndere på kurset, vil du deltage på instruktionshold med letøvede golfspillere. For begyndere vil der være mulighed for at låne golfudstyr.

Øvede på golfkursus

De øvede spillere bliver inddelt i grupper. Alle spiller mindst fire forskellige baner i ugens løb og I vil modtage instruktion af klubbens trænere. Instruktionen er opdelt i to temaer: det korte og det lange spil. Øvede spillere skal selv medbringe deres golfudstyr og være registrerede hcp-spillere.

Foredrag og udflugt

Der er foredragsaften og en halvdagsudflugt i løbet af kursusugen.

Kursusperiode

Værelse - Udsolgt

Enkeltværelse - to værelser deler bad og toilet i fælles forgang DKK 5.875,00
Dobbeltværelse - to bor på værelse med bad og toilet. DKK 5.575,00

Tilvalgsmuligheder

Leje af linned

Ja, jeg vil gerne bestille linned DKK 85,00
Nej, jeg tager selv linned med DKK 0,00
JESPER UNDERVISER PÅ GOLFKURSET

Klokken er 7 om morgenen en smuk dag. Frem med driveren. Rammer bolden så det klikker - langt og midt i fairway. Findes der en smukkere start på dagen? Jeg er arkitekten bag golfkurserne på Vejle Idrætshøjskole, og jeg har været med, siden vi startede med at udbyde golfkurser i 2002. Jeg har læst psykologi på universitetet, og særligt det mentale område har min store interesse. Jeg gør mit ypperste for, at alle vil føle sig velkommen.

Martin underviser på golfkursus

Golf fascinerer mig. Følelsen af at slå det helt rigtige slag er en oplevelse i verdensklasse. Og så er det en oplagt mulighed for at udvikle sin mentale styrke.

Lækre faciliteter til udfoldelse og afslapning
Berit om golf

Der var rigtigt mange gode oplevelser på Vejle idrætshøjskole, vil jeg sige først, og det er svært at vælge. Den bedste var dog nok, da vi ankom til Vejen Golfklub og skulle have undervisning af Andrew. En meget glad og charmerende træner. Han starter med at sige " Golf er nemt!!! ". Han viste os nogle håndledsøvelser, som har betydet, at jeg nu slår længere end jeg nogensinde havde håbet. Jeg drømmer derfor rigtigt tit om Andrew, og om at besøge ham igen.

Sjovt, lærerigt, dejlige mennesker. God forplejning. Sammenlignet med de historier andre fra golfklubben fortæller, der har været på højskole, levede vi som konger og vores undervisning lå mange gange højere i kvalitet.

BERIT KRISTENSEN

Omgivet af bakket bøgeskov og fjord

Eksempel på skema på golfkursus

Husk: Mødepligt til undervisningen