Mountainbike og højskole, uge 30 2019

Dette kursus er allerede afholdt

Mountainbike og højskole, uge 30 2019

Kurset er en uge for voksne, hvor den to-hjulede er i højsædet, men hvor du også kommer til at opleve en masse andet end bare fede naturoplevelser på cyklen.

Kurset en henvendt til alle - uanset om du er begynder eller erfaren. Det kan være en fordel at have siddet på en cykel før, men det kan samtidigt også være en god måde at finde ud af, om MTB er noget for dig!

Hvis du er erfaren, tilbyder Vejle til gengæld et krævende terræn med svære op- og nedkørsler, så vi har noget for enhver smag.

Kursus med MTB i sommerferien

Vi kommer til at beskæftige os med tekniktræning, konditionstræning, restitutionsture, naturoplevelser på cykel og skruetimer med justering af cyklen.

Eksempler på tekniktræning:

  • Svingteknik

  • Bremseteknik

  • Op- og nedkørsler

  • Drops og step-ups

  • Balanceøvelser

Eksempler på konditionstræning:

  • Intervaltræning

  • Distancetræning

  • Ideer til styrketræning

  • Restitutions vigtighed

Vi kommer til at køre ture, hvor naturoplevelsen er i højsædet. Hvor det vigtige ikke er pulszoner eller at blive bedre til at styre kontra. Men hvor fokus er på at være i naturen og nyde naturen på to hjul.

Vi vil også besøge andre spor, så du får en mulighed for at opleve forskellige måder at gribe sporbygning an på. Naturen stiller som regel præmisserne, men der kan være mange forskellige måder at bygge et spor på. Er det teknisk og snævert, eller er det fyldt med flow. Vi har mange forskellige spor indenfor en radius af ca. 45min kørsel i bil, så vi skal ud og opleve lidt forskelligt.

Desuden kommer vi til at arbejde med at justere samt at skrue på cyklen. Det kan helt basalt være at skifte et dæk men også at justere gear samt bremser, så det hele spiller.

Højskole, mountainbike og samvær

Du vil få en masse kvalitetstid med dine medkursister, hvor vi både diskuterer ting, men hvor du også får serveret gode foredrag, interessante morgensamlinger og underholdende aftensamlinger. Desuden skal vi også synge en masse. Vi bestræber os på at give vores kursister den helt rigtige “højskolestemning”, så du kommer beriget hjem med både nye MTB kundskaber men også med en masse andet i bagagen.

Kurset er for alle - uanset om du er begynder eller erfaren på MTB. Det kan være en fordel, hvis du har prøvet at køre et par ture inden kursets opstart, men det er ikke et krav.

Undervejs i kurset får du også mulighed for at prøve nogle af de mange faciliteter, skolen har til rådighed. Det kunne være vores 12m høje klatretårn, vores udendørs pool, fodboldbanerne eller en dyst på vores discgolf-bane. Så tag lige et par “normale” shorts med ved siden af cykelshortsene.

Leje af mountainbike til sommerkursus

Kurset kræver, at du har en mountainbike. Du er meget velkommen til at medbringe din egen. Hvis du gerne vil leje en af skolens mountainbikes til brug i undervisningen koster det 400 kroner ekstra.

SE INFO OM SKEMA, UDFLUGT OG FOREDRAG LÆNGERE NEDE PÅ SIDEN.

Kursusperiode

Pris per deltager

From
 
DKK 3.975,00

Tilvalgsmuligheder

Værelse

Enkeltværelse - to værelser deler bad og toilet i fælles forgang - Udsolgt DKK 500,00
Dobbeltværelse - to bor på værelse med bad og toilet - Udsolgt DKK 250,00
Tremandsværelse - tre bor på et dobbeltværelse med bad og toilet DKK 0,00

Leje af linned

Ja, jeg vil gerne bestille linned DKK 85,00
Nej, jeg tager selv linned med DKK 0,00

Leje af mountainbike til undervisningen

Ja, tak, jeg vil gerne leje en moutainbike til undervisnngen DKK 400,00
Nej, tak, jeg tager min egen cykel med DKK 0,00