Når jeg bliver til 'VIH', uge 31 2020

Dette kursus er allerede afholdt

Når jeg bliver til 'VIH', uge 31 2020

Kurset vil være et koncentrat af et langt højskolekursus på VIH

Du kan vælge mellem tre forskellige linjer (se beskrivelser nedenfor) og følger dem hele ugen. I forbindelse med tilmeldingen noterer du i kommentarfeltet, hvilken linje du ønsker. Foruden linjetimerne vil du opleve en stor palet af almindelige højskolefag med diskussioner og debat samt en masse fælles aktiviteter, hvor fællesskabet, som er kendt fra højskolen vil være i højsædet. Kurset afvikles i samarbejde med Vejle Idrætshøjskoles elevforening.

Det eneste, vi ikke har nok af, er pauser.


Vælg én ud af tre moduler

Volleyball modul

På volleyballmodulet skal vi arbejde med både de tekniske, taktiske og sociale elementer, som alt sammen indgår i volleyballspillet. På modulet bliver der en grundig introduktion samt mulighed for at arbejde selvstændigt med henholdsvis grundslag, serv, blokade og angreb. Vi kommer til at være både inde i hallen og ude på beachvolleybanerne, alt efter hvad vejret tillader. Vi træner fokuseret og giver den gas i kampene, men frem for alt så handler både volleyball og højskole om fællesskab, som vi naturligvis vil have i højsædet hele vejen igennem.

 

Outdoor modul

I Outdoor modulet vil du blive draget ind i adventurelivet, hvor både sport, outdooraktiviteter og friluftsliv bliver en del af oplevelsen. Vi vil ikke afsløre for meget, men hvis du elsker at være udendørs, udfordre dig selv og få høj puls, så skal du vælge vores modul! Vi har stort fokus på det sociale, og vi prioriterer fællesskabet højt i modulet. Vi tror på, at når man giver rigtig meget af sig selv i et fællesskab, opnår man et helt nyt niveau i forhold til, hvad man ville kunne opnå individuelt. Vi vil bruge naturen til at skabe en god oplevelse for dig, hvor den fysiske og psykiske helse vil være i fokus. Vi håber på, at vi kan skabe et rum, hvor du går fra vores modul med en fornyet opfattelse af dig selv og især hvad naturen og fysisk aktivitet kan gøre ved os mennesker.
 

Crossfit modul

I Crossfit-modulet vil det overordnede tema være at der skal være plads til alle. Både nybegynderen og den øvede. Det er en filosofi der er gennemgående i Crossfit, og især også inden for højskolelivet! Crossfit består af tre elementer; vægtløftning, gymnastik og kardiovaskulær træning. Lidt simplere sagt; løft genstande, løft din krop og bevæg din krop!

I Crossfit-forløbet vil der blive arbejdet med en række basisøvelser der repræsenterer disse tre elementer og derudover vil der være et stort fokus på samarbejde og det sociale aspekt af træningen. Teamwork er en stor del af Crossfit og det er nemlig dette, som jeg har oplevet, der gør at Crossfit kan blive implementeret som en fast del af tilværelsen,, pga. glæden og lysten til træningen som fællesskabet giver!

 

Fitness modul

Vi hjælper dig ud af corona-formen på en svedig og sjov måde. Du vil kunne opleve alt fra TRX, spinning, yoga til HIIT og Tabata. Der er plads til alle niveauer, men uanset hvad, er du garanteret sved på panden og ømme muskler.

Notér i kommentarfeltet i forbindelse med tilmeldingen, hvilken linje du ønsker. 

Kursusperiode

Værelse - Udsolgt

Enkeltværelse - to værelser deler bad og toilet i fælles forgang DKK 3.495,00
tomandsværelse - to bor på værelse med bad og toilet DKK 3.245,00
Tomandsværelse - to værelser deler bad og toilet i fælles forgang DKK 2.995,00
Tremandsværelse - tre bor på et dobbeltværelse med bad og toilet DKK 2.995,00

Tilvalgsmuligheder

Leje af linned

Ja, jeg vil gerne bestille linned DKK 85,00
Nej, jeg tager selv linned med DKK 0,00

COVID-19 INFO: INGEN ØKONOMISK RISIKO VED TILMELDING TIL KOMMENDE KURSER/OPHOLD

Omgivet af bakket bøgeskov og fjord
Thomas Gejl leder kurset

Jeg glæder mig til at genskabe stemningen fra VIH's lange kurser. Der skal fuld fart på, så du bliver overrasket over, hvor meget vi når og hvor tæt vi kommer på hinanden i løbet af bare én uge.

Skema - Når jeg bliver til "VIH"