Dette kursus er allerede afholdt

Outdoor & Mountainbike, uge 28 2020 FYLDTEGNET

Vi tager udgangspunkt i nærområdets fantastiske natur, primært skov og fjord, hvor puls, styrke og adrenalin får gode betingelser. Kurset er for de voksne, som gerne vil bruge deres sommerferie på at være aktiv i fællesskab med andre. Det sociale samvær og de fysiske aktiviteter vil hånd i hånd skabe rammerne for en fantastisk uge.

Alle kan være kan være med, da aktiviteterne vil være niveaudelt og gode undervisere vil stå klar med vejledning, hvis aktiviteterne skulle blive udfordrende.

OUTDOORAKTIVITETER FOR ALLE! DER VIL VÆRE MULIGHED FOR FØLGENDE AKTIVITETER

  • MTB: Området omkring skolen med skov og kuperet terræn indbyder til fantastiske oplevelser på to hjul. Der er mulighed for en intens oplevelse af cyklen som andet end et transportmiddel.

  • Klatring: Skolens 13 meter høje klatretårn er lige noget for dem, som kan lide at miste jordforbindelsen.  

  • SUP (Stand Up Paddleboard): Kombinerer det bedste fra kajak og surf og får dig tæt på fjordens bølger og flotte natur.

  • Adventurerace: Konkurrence, samarbejde samt udfordringer på det fysiske og intellektuelle plan er ingredienserne i adventurerace. Det er holdets evne til at samarbejde ift. forskellige former for transport og løsning af opgaver på vejen, som bestemmer vinderen.

  • Svømning/Fjordsvømning: Skolen har et friluftsbassin, hvor der vil være mulighed for morgensvømning og andre vandaktiviteter. Vejle fjord kan også være indbydende på denne tid af året.

  • Bakkeløb/trailløb/O-løb: Stierne og bakkerne omkring skolen udgør et fascinerende træningsområde for løb.   

  • Boldspil: Trods fokusering på adventure- og outdooraktiviteter vil der også i ugens løb være mulighed for at udfordre andre kursister i diverse boldspil.  

EN TYPISK DAG PÅ OUTDOOR/MTB SOMMERKURSUS

En dag på sommerkursus kan starte med frivillig motion fra tidligt morgen. Efter morgenmaden samles alle kursister til morgensamling, hvor underviserne vil komme med oplæg og dagens program gennemgås. For- og eftermiddage vil som hovedregel bestå af aktiviteter inden for outdoor og MTB men vil også indeholde såkaldte højskolefag, hvor livsrelevante emner vil blive taget under behandling gennem debat og refleksion. Aftenerne vil være fyldt ud med inspirerende foredrag og en masse hygge og socialt samvær.

OUTDOOR/MTB PÅ HØJSKOLE 

Outdoor/MTB ugen på Vejle Idrætshøjskole bliver et kursus, hvor kursister med fælles interesse for aktiviteter i naturen kan tilbringe en uge sammen. Det er vores erfaring, at denne kombination af engagerede kursister og kursets rammer skaber en masse positive oplevelser. Så kom og vær med og oplev en rigtig god måde at holde sommerferie på.

LEJE AF MOUNTAINBIKE

Kurset kræver, at du har en mountainbike. Du er meget velkommen til at medbringe din egen. Hvis du gerne vil leje en af skolens mountainbikes til brug i undervisningen, koster det 400 kroner ekstra.

FOREDRAG

Der er to foredragsaftener og en halvdagsudflugt i løbet af kursusugen.

Kursusperiode

Værelse - Udsolgt

Enkeltværelse - to værelser deler bad og toilet i fælles forgang DKK 4.695,00
Dobbeltværelse - to bor på værelse med bad og toilet DKK 4.445,00
Tremandsværelse - tre bor på et dobbeltværelse med bad og toilet DKK 4.195,00

Tilvalgsmuligheder

Leje af linned

Ja, jeg vil gerne bestille linned DKK 85,00
Nej, jeg tager selv linned med DKK 0,00

Leje af mountainbike til undervisningen

Ja, tak, jeg vil gerne leje en moutainbike til undervisnngen DKK 400,00
Nej tak, jeg tager min egen cykel med DKK 0,00

COVID-19 INFO: INGEN ØKONOMISK RISIKO VED TILMELDING TIL KOMMENDE KURSER/OPHOLD

Jakob underviser på Outdoor & MTB kurset

Sammen skal vi overskride nogle grænser og få røde kinder, når vi boltrer os i terrænet omkring skolen. Det er nøjagtigt, hvad jeg selv elsker! Vi afprøver os selv og hinanden og hvem ved - måske opdager vi en ny udendørs yndlingsaktivitet?

Naturen omkring højskolen den perfekte træningslegeplads og indbyder bare til at give den gas!

Min bedste oplevelse på VIH har været at være sammen med andre uanset alder, køn, nationalitet og at prøve mig selv af og flytte grænser inden for adventure SPORTUDØVELSE.

Adventure var udfordrende  for mig. Det var en grænseoverskridelse og en oplevelse for livet i en positiv ånd sammen med andre deltagere og instruktører på VIH. Udover sportsaktiviteterne var det godt med kulturelle indslag - den guidede tur i og omkring Vejle samt vores russiske aften. Sang, musik og forskellige foredrag er en rigtig god adspredelse på dage, der er fyldt med aktivitet.

Sanne, tidligere kursist
OMGIVET AF BAKKET BØGESKOV OG FJORD
Skema Outdoor & MTB