Personlig vejledning i valg af studie og erhvervsretning

Som elev på Vejle Idrætshøjskole bliver du indplaceret på teams med ca. 8 - 12 elever. Til hvert team er der tilknyttet en kontaktlærer, hvis opgave bl.a. er at afholde 3 samtaler med dig. Samtalerne afholdes ved begyndelsen, midtvejs og ved afslutningen af dit ophold.

Formålet med samtalerne er:

  • at afklare dine forventninger til opholdet
  • at få indblik i din trivsel undervejs i opholdet
  • at du laver en personlig målsætning med formålet at udvikle din personlighed
  • at give dig muligheden for studie- og erhvervsvejledning.

I den første samtale vil vi gerne høre lidt om din uddannelsesmæssige baggrund, dine forventninger til opholdet og dine fremtidsplaner. Under samtalen vil vi gerne have dig til at fastlægge en personlig målsætning.

I midtvejssamtalen følger vi op på de planer, der blev lagt i den første samtale.

Din afsluttende samtale har til formål at afklare, i hvilken grad dine forventninger/målsætninger med opholdet er blevet indfriet. Desuden følges der op på, om dine fremtidsplaner og målsætninger kommet godt på vej og kan bæres videre efter opholdet.

Samtalerne er obligatorisk for alle. De foregår i en anderledes og mere uformelt stil, end du sikkert er vant til fra tidligere. Derfor er det vigtigt, at du er en interesseret og aktiv medspiller i samtalerne, så der bliver sat fokus på de ting, der er vigtig for dig, hvor du er.

Mentorordning og unge uden ungdomsuddannelse

Med udgangspunkt i teams har vi også et tilbud til dig, der ingen ungdomsuddannelse har.