Fitness 360, uge 30 2023 FULDTEGNET

Dette kursus er allerede afholdt

Fitness 360, uge 30 2023 FULDTEGNET

Kurset er for voksne i alle aldre, som gerne vil bruge deres sommerferie på at være aktive i fællesskab med andre. Vi kommer 360 grader rundt inden for fitness. Deltagere vil opleve god intensitet med sved på panden, men også mulighed for ro og mindfulness.

Det sociale samvær og de fysiske aktiviteter vil hånd i hånd skabe rammerne for en fantastisk uge, hvor alle kan være med.

SOMMERFERIE PÅ HØJSKOLE FYLDT MED FITNESS

Vi har lavet et bredt udvalg af fag, der spænder lige fra individuel styrketræning til holdtræning. Vi lader os bl.a. inspirere af crossfitness, cirkeltræning, outdoor fitness, dance, mindfullness m.m.

Alt er tilrettelagt med udfordringer og inspiration til alle - både kvinder og mænd samt begyndere og de mere erfarne.

EN DAG PÅ SOMMERKURSUS MED FITNESS

En dag på sommerkursus kan starte med frivillig morgenmotion. Efter morgenmaden samles alle kursister til morgensamling, hvor underviserne vil starte dagen med tankevækkende oplæg. For- og eftermiddage vil som hovedregel bestå af aktiviteter inden for fitness, men vil også indeholde højskolefag, hvor livsrelevante emner vil blive taget under behandling gennem debat og refleksion. Som modvægt til dagens aktivitetsniveau, vil der være mulighed for rolige stunder med afspænding og lign. Aftenerne byder på inspirerende foredrag, højskoleaftener, hygge og socialt samvær.

FITNESSKURSUS PÅ HØJSKOLE ER OGSÅ SAMVÆR OG NYE INPUTS

Kom og vær med til en uge, hvor undervisere og kursister med fælles interesse for fitness tilbringer en uge sammen. Denne kombination af engagerede kursister og kursets rammer skaber en masse oplevelser, nye venskaber, spændende møder og samtaler.

Vores fitnesskursus er for voksne, som gerne vil kombinere træning og fitness med højskole og samvær i et livsbekræftende miljø krydret med morgensamlinger, debatter, højskolesang, udflugt og foredrag.

FOREDRAG OG UDFLUGT

Der er foredrag og udflugt i løbet af kursusugen.

Kursusperiode

Værelse - Udsolgt

Enkeltværelse - to værelser deler bad og toilet i fælles forgang DKK 5.175,00
Dobbeltværelse - to bor på værelse med bad og toilet DKK 4.875,00
Tremandsværelse - tre bor på et dobbeltværelse med bad og toilet DKK 4.575,00

Tilvalgsmuligheder

Leje af linned

Ja, jeg vil gerne bestille linned DKK 95,00
Nej, jeg tager selv linned med DKK 0,00

Leje af dyne og pude

Ja, jeg vil gerne leje dyne og pude DKK 200,00
Nej, jeg medbringer selv dyne og pude DKK 0,00
Jacob underviser på fitness 360

Jeg glæder mig til fitnesskursus, som altid er en fantastisk uge. Især brænder jeg for dance, men der vil være masser af fede aktiviteter ugen igennem. 

Jeanette underviser på fitnesskurset

Jeg elsker stort set al slags idræt. Fra boldspil, til outdoor og selvfølgelig fitness, som vi sammen skal skabe en fantastisk uge omkring. Jeg håber I er med på fede fitnessudfordringer - og bare roligt - vi finder det niveau, der passer dig bedst. Det handler om at nyde træningen i et skønt fællesskab.

Lige fra jeg ankom var det en fantastisk oplevelse, hvor vi startede med at blive rystet sammen med leg og Afrikansk dans. Alle undervisere var engagerede og dygtige. Kurset var godt tilrettelagt og fyldt gode udfordringer og lærerige foredrag; om tango, berøring, Club 27 og lykke. Hver dag var der positive indtryk, gode oplevelser og små personlige sejre. Ugen var fyldt med mange fysiske aktiviteter og i godt vejr er det endnu bedre. Sang, yoga, mountainbike, knus og kram, orienteringsløb, outdoor fitness og klatring. Jeg nød virkelig at komme ud under åben himmel og være aktiv. Maden var sund, smagte godt og der manglede ikke noget. Jeg er glad for at jeg kom ud af min trykke zone og ud hvor magien sker.

Jesper, tidligere kursist

Husk: Mødepligt til undervisningen

OMGIVET AF BAKKET BØGESKOV OG FJORD
Ekspempel på skema Fitness 360