Besøg af Emma Everest

Besøg af Emma Everest

I løbet af en uge sker der mange forskellige ting på en højskole. Mange indtryk og mange forskellige ting man skal forholde sig til. Nogle ting sætter sig, mens andre ting kommer i glemte sager og bliver aldrig fundet frem igen. Andre ting er printet i hukommelsen meget længe. Hver tirsdag aften afholde "højskoleaften", hvor der fra gang til gang sker noget nyt - man ved derfor aldrig hvad man kan forvente af aftenen.

Sommetider får vi også besøg udefra. Det var tilfældet tirsdag d. 17 januar, da Emma Østergaard - en ung kvinde på 26 - kom og fortalte om sin livs passion. I 3 år har hun trænet op til, at kunne bestige verdens højste bjerg. Mount everest. Emma fortalte hudærligt om rejsen hun har været på de sidste tre år, og hvilke problemstillinger hun stadig står overfor. Hun fortalte om både de gode og de dårlige dage, dagene hvor det var en fjollet ide til dagene hvor motivationen aldrig havde været større. Hvad gør man hvis de mennesker man er omgivet falder om? Går man videre efter det man har kæmpet for i 3 år? Vender man om? Hun fortalte om alt sin træning op til og hvordan man strukturere en sådan hverdag. 

En meget reflekteret Emma fik ligeledes Vejles idrætshøjskoles elever til at tænke over deres egne drømme, hvad der stopper dem og hvad de selv kan gøre, for at komme skridt tættere på at opnå hvad de gerne vil opnå. 

Emma rejser i marts 2023 til Nepal, hvor hun her de næste 2 måneder skal finde de helt rigtige forhold til at bestige Mount Everest. 

Denne højskoleaften er helt sikkert ikke blevet pakket ned i glemme kassen, men derimod fået en plads i den inde mindebog.  

Vi ønsker Emma alt held og lykke og hepper på hende her fra Idrætshøjskolen.