Ugen der gik - Starten på F23

Ugen der gik - Starten på F23

Snart to uger inde i forårsopholdet begynder eleverne så småt at være på plads på Vejle Idrætshøjskole. De første par uger er gået med at lære hinanden og kender, en masse snak i havestuen, holdbold på storskærn og spil i lange baner. 

I sidste weekend havde eleverne første fest. Her skulle der i løbet af aftenen afholdes "Melodi grand Prix", som alle grupper havde øvet på i løbet af dagen. Det bød på mange kreative optrædener, og vores egen Karsten Lund og Thomas Gejl blev begge spottet som nogle af de helt store stjerne - nemlig som brødrene Olsen. Søndagen bød på en masse afslapning samt en hyggelig gåtur for at lære lidt mere om hvor man finder Bilka, apoteket, biografen mm. 

Uge 3 har budt på en masse sport og eleverne er stadig ved at vænne sig til de ømme kroppe. 5x sport om ugen + det løse er mere end de fleste er vant til, så kroppene er ømme, men smilene er store.

Tirsdag var der foredrag med Emma Østergaard, som potientielt kan være den yngste kvindelige dansker til at bestige Mount Everest. Eleverne var meget interesseret og stillede en masse relevante spørgsmål efterfulgt af en lille gåtur hvor de selv skulle snakke om drømme.

Torsdag var første dag med med dobbelt blok. Dobbelt blok er idrætsfag både før og efter middag. Idærtsfagene skiftes til at have den lange blokdag om torsdagen. Dagen er til for, at man på et fag kan tage på ture eller fordybe sig i noget inde for fagets rammer. Om aftenen hyggede vi med quiz, som bød på mange grin og store frustrationer over nogle spørgsmål som måske var en smule svære til tider. Derefter sluttede eleverne af med aftenforfriskning, som om torsdagen byder på noget lækkert - Torsdag stod den på æblecrumble med vanilijecreme. 

Nu er vi alle klar til weekenden, som kommer til at byde på afslapning og frie tøjler til hvad man har lyst til at lave. 

Vi kommer i fællesskab igennem ugen og glæder os allerede til en ny uge, med mange flere gode stunder.