Vejle Idrætshøjskole søger højskolelærer til musik

Vejle Idrætshøjskole søger en musiklærer i et barselsvikariat fra 1. januar til 31. december 2019.

Vi beskæftiger os med glade unge mennesker, der typisk oplever den bedste periode i deres liv, mens de er elever hos os. Du bliver en del af et levende højskolemiljø, hvor vi gør os umage med at skabe et godt læringsmiljø, og hvor vi gør os umage for at se og forstå det hele menneske. Vi har et godt sammenhold blandt medarbejderne og en uformel og personlig omgangstone.

Det er en intens oplevelse at være højskolelærer. Du skal være indstillet på, at arbejdet som højskolelærer kommer til at fylde i dit liv, og at arbejdstiderne vil være skiftende fra uge til uge. Stillingen indbefatter også aften- og weekendarbejde.

Det vigtigste for os er at du brænder for fællessang og muligheden for, at højskolelivet kan blive din livsbane.

Vi søger en underviser der

  • Kan spille klaver

  • Kan få eleverne til at opleve glæden ved at synge til fællessang

  • Brænder for at arbejde med unge mennesker både fagligt og personligt

  • Undervise i musik på vores musiklinje

  • Kan trives i et idrætsligt miljø

  • Synes at personlige samtaler med eleverne er spændende

  • Er et alsidigt menneske med flere interesseområder

Dine primære arbejdsopgaver er

  • At være højskolelærer

  • Undervisning i fællessang

  • Undervisning af musiklinjen

  • Afholdelse af morgensamlinger

  • Vært for eleverne engang imellem om aftenen og i weekender

  • Faglig og personlig sparring med elever

  • Praktiske opgaver der relaterer sig til undervisningen og skolens drift

Stillingens størrelse afhænger af dine kompetencer og muligheder for at undervise i andet end musiskefag. Musik fylder omkring 50% af en fuldtidsstilling. Du har også mulighed for at byde ind i vores højskolefag, kompetencelinjer eller idrætsundervisning og dermed kan stillingen blive større.

Ansøgning og spørgsmål

Ansøgningsfrist er tirsdag den 23. oktober.

Der afholdes samtaler mandag den 29. og tirsdag den 30. oktober

Stillingsopslaget kan læses på www.vih.dk/stillinger. Der søges online på www.vih.dk/ansogning.

Yderligere spørgsmål til skolens forstander Ole Damgaard - ole@vih.dk.