Adventurerace

Hvad er adventurerace? 

Måske tror du, at adventure race kun består af at løbe, cykle og svømme. Der tager du helt fejl! Adventurerace er en sport, der strækker sig langt ud over at løbe, cykle og svømme. Faktisk er adventurerace en af de få multisports former, som især dyrker holdsporten. 

Her klarer man sig nemlig ikke igennem uden sine holdkammerater, holdindsats og holdånd. Sammen skal man løse forskellige udfordringer, som både udfordrer dig fysisk og mentalt. Kan holdet holde hovedet koldt, mens pulsen pumper på højtryk og du skal løse en svær gåde eller et puslespil? Forhåbentlig med lidt hjælp fra en ven. Samarbejde og kommunikation er nemlig en afgørelse faktor for om det er DIT hold der løber med sejren. 

Adventurerace på Vejle Idrætshøjskole

Du kan komme ud for discipliner som både havkajak, paddleboard, bueskydning, cykling, klatring og meget mere. Alt dette sker i omgivelserne vi har omkring os, som er ideelle til adventurerace, da vi både er tæt på skov, land og vand.

Alle niveauer er velkommen på adventurerace, for selvom sidemanden måske er erfaring mountainbiker, så er dine skills indenfor orientering altafgørende for at komme videre i racet. Pointen er, at de mange forskelligheder et hold kunne have, i sidste ende kan gøre det perfekte adventurerace team! 

Adventurerace på Vejle idrætshøjskole har muligvis nogle af landet mest kompetente undervisere inden for adventurerace. Begge undervisere har været deltagere ved VM i Adventurerace, og Thea Storm er gammel danmarksmester fra både 2014 og 2015. 

Vigtigst af alt er det motivationen og lysten til at prøve en, for nogle ny, sportsgren som bygger på en lang række forskellige discipliner. Skolen stiller alt teknisk udstyr til rådighed: mountainbikes, klatreudstyr, kajakker, kompas m.v. Du skal blot have et par løbesko og træningstøj, der må blive vådt og beskidt. 

På adventurerace kan vi love at du får sved på panden, afprøvet ting du måske aldrig har prøvet får, dyrket holdånd og udfordret dig selv fysisk og mentalt!


 

Dyrk holdånden og udfordre dig selv

Mads Skov-Andersen om adventurerace

"Adventurerace er et mega fedt fag hvor man prøver alle mulige forskellige ting og sætter det sammen til ét løb. Det kan være ting som orienteringsløb/cykling, klatring, rulleskøjter, skydning eller opgaver hvor man skal bruge hjernen. Lærerne er gode til at lave hold som er nogenlunde lige inden et race så man kan konkurrere mod de andre. Det gør, at alle er motiverede til at vinde. Det fedeste ved adventurerace er, at man aldrig keder sig, fordi man bliver udfordret på mange forskellige punkter på et løb."

Mads Skov-Andersen, elev foråret 23
Thea om adventurerace

Adventurerace er for mig den ultimative sport, der udfordrer dig som person og stiller krav på mange planer. Som adventureracer skal du ikke bare mestre en masse discipliner, men også være teamplayer. Det gælder om at kende sig selv godt, men også de andre og sin rolle på holdet. Sporten integrerer det bedste fra mange verdener: sublime naturoplevelser, multisport, konkurrence og ikke mindst ideen om at integrere begge køn i sporten.

Jeanette om adventurerace

Nogle af mine bedste oplevelser har jeg fået gennem adventurerace. De naturoplevelser og fællesskabet på holdet har givet mig nogle minder for livet. Denne fascination vil jeg gerne give videre. Jeg synes både, at det er sjovt at arbejde med de forskellige tekniske discipliner, men også at arbejde med, hvordan holdets indsats til træning og konkurrence kan optimeres. For mig er adventurerace med til at oparbejde kompetencer, som gør dig stærkere og bedre til at leve livet.