Det gælder livet

Hvad vil du med livet? - og hvad vil livet med dig?

"Det gælder livet" er et obligatorisk fag, fordi vi mener, at alle har brug for et rum til at tale om det der fylder vores tanker og liv og prøve at forstå, hvad det vil sige at være et menneske. Udgangpunktet er at tale om det vi er fælles om. At tale om det fælles i livet betyder, at vi diskuterer de spørgsmål, valg og vilkår alle mennesker møder og bliver konfronteret med i deres liv og hverdag.

Vi forholder os til temaer som fordomme, tabuer, venskaber, kærlighed, ondskab, familie og ophav, død.

Vi diskuterer spørgsmål som; hvad er et godt menneske? Hvad er der på spil, når mennesker mødes? Hvad er meningen med livet? 

Vi tror på, at det at tale om det vi er fælles i livet giver os mere mod på hverdagen og livets udfordringer, fordi diskussioner om vores liv gør os klogere på, hvad livets grundvilkår er, hvad der betyder noget for os, hvem vi er og hvordan livet kan leves sammen med andre.

"Det gælder livet" er et udfordrende og til tider følelsesmæssigt fag, som vender og drejer der som fylder inderst inde. Vi skaber et rum hvor alle er trygge I at dele stort og småt, for i fællesskab kan vi løfte netop samme. 

Martin om at have Det Gælder Livet

Jeg har altid været selvoptaget. Så lang tid jeg kan huske tilbage, har jeg været nysgerrig for at lære mig selv bedre at kende. Derfor er jeg blevet meget optaget af, hvad der sker i mødet mellem mennesker, og særligt hvordan vi mennesker påvirker hinandens liv. Jeg kan slet ikke undvære mit ugentlige livsfilosofiske fix – og jeg glæder mig til at diskutere med dig.