Prisen er inklusiv undervisning, forfriskninger, frokost og en t-shirt.
Er du klar til at komme på idrætshøjskole i efterårsferien?

Nu har du mulighed for at prøve et par dage på idrætshøjskole.
Vi prøver mange af de ting, som idrætshøjskoleeleverne også prøver i hverdagen. Det handler altså om fællesskab og idræt.
Vi hygger sammen, spiser sammen, synger sammen, dyrker en masse idræt – og det hele slutter sammen med alle højskoleeleverne.
I år har du linjeidræt om formiddagen, mens vi efter frokost samler alle børn til fælles idræt.
Børnene bliver undervist af højskoleelever. Højskoleeleverne er i fuld gang med at planlægge dagene, så det endelig program kan ikke ses endnu.
Det er 12. gang, at Vejle Idrætshøjskole inviterer børn og unge på idrætshøjskole i efterårsferien.

