Rejser og weekendture

Et højskoleophold på Vejle Idrætshøjskole skal være en oplevelse for livet. Derfor er det vigtigt for os, at vi også flytter højskolen ud i verden og udfordrer holdet i andre rammer.

Du oplever mindst én fællesrejse på hvert ophold.

Efteråret 2024

I efteråret har vi to rejseuger. I uge 38 kan du vælge mellem at rejse til Chamonix, Caminoen, Surf i Marokko eller en opdagelsesrejse til Møn og Camønoen i Danmark.

I den anden rejseuge tager vi på fællesrejse til Club La Santa!

Desuden kan du tilvælge en fodboldweekendtur eller en løbepakke med løb. Hvis du har valgt friluftsliv kommer du også på en overnatningstur.

Endelig kan du deltage i en forlængerrejse til Zambia & Eventure som elev på efterårsopholdet.

Foråret 2025

I foråret 2025 kan du i uge 9 vælge mellem skitur og en tur til Club La Santa. Desuden skal vi på en fælles adventurerejse og vi tager også sammen på landsstævne 2025.

Som ekstratilbud kan du vælge en weekendtur med Mountainbike til Winterberg, en løbepakke og Sort Fjord (vores helt egen version af Korpset). Du kan snarest læse mere om disse tilbud.

Har du friluftliv, så skal du også ud i naturen og overnatte med dine højskolevenner.