Svømmesø

GÆSTER I SVØMMESØEN

Vi er stolte af vores økologiske friluftsbassin – og vi vil gerne dele det med gæster. Nedenfor kan du læse, hvornår der er offentligt åbent.

Svømmesøen på Vejle Idrætshøjskole og Vejle Idrætsefterskole er et 25 meter langt økologisk friluftsbassin, hvor vandet renses biologisk via filtre og planter i modsætning til konventionelle bassiner med klorrensning af vandet.

Vejle Idrætshøjskole og Vejle Idrætsefterskole har valgt at invitere lokalområdet til at gøre brug af svømmesøen og saunaen som morgenbadning i perioden fra 1. oktober – 31. maj.

Nedenfor finder du information om åbningstider, baderegler og aktivitetsmuligheder samt om svømmesøens sponsorer.

Vi tilbyder offentlig morgensvømning i hverdagene. Poolen åbner kl. 6.30 og lukker igen kl. 8.00.

Inden brug af bassinet skal man lave grundig afvaskning.

Prisen er 20 kroner pr. gang, som betales på Mobile Pay.

Medlemmer af fonden bader gratis i deres medlemsperiode. Fondsmedlemsskabet tegnes årligt fra januar til december.

Læs mere om fonden.

I svømmesøen renses vandet gennem biologiske filtre i modsætning til konventionelle bassiner med klorrensning af vandet. På grund af forhøjet infektionsrisiko skal du derfor være opmærksom på vores baderegler.

Når man ankommer til højskolen kan man parkere både cykel og bil lige ved indgangen.

Her går man også ind og ned ad trappen til kælderen, hvor man finder toiletter, omklædning og badefaciliteter for både mænd og kvinder.

Nede fra kælderen er der direkte adgang til svømmesøen.

  • Jubilæumsfonden af 12. august
  • Friluftsrådet
  • Nature Moves
  • Sydbankfonden
  • Bodil og Jørgen Munch-Christensens kulturlegat
  • Velux fonden
  • Jyske Bank fonden
  • VAF-Fonden
  • Østifterne
  • Insero Fond
  • Elly og Jens Rasmussens Fond
  • Selmont A/S
  • Nordeafonden
  • Frimodt-Heineke Fonden
  • Krista og Viggo Petersens fond
  • Vejle Idrætshøjskoles og Vejle Idrætsefterskoles Fond

AKTIVITETSMULIGHEDER

Bassinet rummer flere fleksible features, så der er mulighed for forskellige former for leg og aktivitet.