Hvert semester har vi en lille gruppe internationale danskere, som kommer for at udfordre og udvikle sig. De kommer for at styrke deres relationer til Danmark: dansk sprog, kultur og netværk – og selvfølgelig for at få spændende og udviklende oplevelser. Men ikke mindst kommer de, fordi de elsker at dyrke sport.
Evnen til at tale og forstå dansk varierer meget hos vores udlandsdanske elever. Nogle kan slet ikke tale og forstå dansk, nogle kan forstå dansk, men skal måske lige vænne sig til at tale. Og andre igen kan tale dansk, men måske ikke læse og skrive dansk.
På Vejle Idrætshøjskole vælger du fag på enten dansk eller engelsk. I idrætsfagene tales der en kombination af dansk eller engelsk og i diskussionstimerne vælger du hold på enten dansk eller engelsk. Bliver det for svært, eller vil du have flere sproglige udfordringer, så kan du godt skifte hold undervejs. Er du i tvivl, så kontakt os.
Du får mulighed for at øve dit danske sprog 24/7 omgivet af danske venner.
Bemærk, at eleverne i videoen er blevet bedt om at tale engelsk, så alle forstår.