Højskole og idræt er to af de ting, jeg brænder allermest for. At kunne kombinere dem gør idrætshøjskoler til noget helt særligt og danner grundlag for et sted, hvor bevægelse, fællesskab og leg går hånd i hånd.
Jeg har altid elsket at være aktiv og at konkurrere i div. idrætsgrene. Håndbold har været min primære sport gennem livet, men jeg har dyrket mange forskellige sportsgrene og bruger i dag især tid på beachvolley og crossfit. Jeg nyder at være en del af holdsport og at kunne nørde ned i de tekniske og taktiske elementer der følger med i forskellige discipliner.
Gennem min uddannelse er min interesse for fysisk træning, præstationsoptimering og rehabilitering vokset. Jeg interesseret mig for hvordan vi gennem viden om kroppens mekanismer kan bruge træning som et redskab til at nå vores mål, uanset om det handler om at blive stærkere, mere funktionel eller generel bevægelses glæde.
Mit mål som underviser er at skabe et trygt rum med plads til alle og et sted, hvor vi kan lege, grine og lære sammen. Gennem sport og fællesskab skaber vi oplevelser og minder, der vare ved. Og dem glæder jeg mig til at dele med jer!