Idrætsfag

Basketball

BASKETBALL PÅ HØJSKOLE

Du behøver ikke at være to meter høj for at spille basketball på Vejle Idrætshøjskole. Undervisningen vil bestå af teknisk og taktisk træning samt masser af spilrelevante øvelser. Vi vil spille kampe mod hinanden og/eller andre skoler, se video og overvære live kampe i den danske liga samt NBA kampe på TV.

Alle kan være med

Basketball er et spændende spil for så vel øvede som uøvede. På Vejle Idrætshøjskole er vores intention at give alle, der har lyst, en god oplevelse med et af de mest kendte boldspil på verdensplan. Spiller eller har du spillet basketball tidligere, eller vil du gerne stifte bekendtskab med spillet, er du meget velkommen til at vælge basketball hos os.

Undervisningen vil spænde bredt. Der vil selvfølgelig være træning i tekniske og taktiske færdigheder, og vi vil komme omkring emner som refleksion i spillet. Men vi vil også snakke om spillets historie.

Mere end en sportsgren

Fundamentals er vigtige i basketball. Fundamentals omfatter kompetencer med bold – bl.a. driblinger og afleveringer, hvilket vil være en del af den daglige træning. Evnen til at score er også vigtig, hvorfor vi vil arbejde med skud og lay ups (scoringer tæt på kurven). Vi har et ønske om at præsentere dig for redskaber, som vil hjælpe dig med at forbedre dine færdigheder i basketball, men også i mange andre sammenhænge uden for banen. Et af disse redskaber kan være videoanalyse.

Spilrelaterede øvelser vil også være en stor del af undervisningen. At forstå og udøve det færdige spil er et væsentligt mål med undervisningen, men mange facetter i spillet læres gennem øvelser som 2 mod 2 og 3 mod 3. I hvert semester undersøges mulighederne for at deltage i DGI-turneringer og/eller kampe mod andre høj- eller efterskoler.

Basketball har udviklet sig til mere end bare en sportsgren. I mange lande er basketball også forbundet med en særpræget kultur og livsstil. Udviklingen kan tilskrives sportens historie, som vi også gennemgår i undervisningen. Vejle Idrætshøjskole ligger midt i det danske landskab, og derfor bliver det muligt for os at se spændende livekampe i den bedste danske række – Basketligaen.

FUNDAMENTALS

  • driblinger
  • afleveringer
  • forsvar
  • mand/mand
  • skud
  • kamprelaterede øvelser
  • spille kampe
  • se basketballkampe i den danske liga
“

"..SELVOM DET ER ET TEKNISK BOLDSPIL, KAN ALLE VÆRE MED.."

Basketball var mit yndlings blokfag på mit ophold. Før vi startede var jeg bange for, om jeg ville kunne følge med, da jeg aldrig har gået til det. Jeg fandt hurtigt ud af, at selvom det er et teknisk boldspil, kan alle være med og det var vores lærere gode til at være sikre på skete. Udover det praktiske spil, havde vi holdmøder, hvor vi lærte at kende hinandens kvaliteter og arbejde sammen som et hold så vi kunne føre det videre på banen.

BERTIL SKOV, ELEV PÅ EFTERÅRET 2022

“Martin Madsen

Basketball er min passion

Basketball har altid været en kæmpe passion for mig. Jeg har flere års erfaring både som spiller og træner fra de bedste rækker i Danmark. Basketball på højskolen er for alle. Det er mindst lige så spændende at være på højskole, som at arbejde med basket på højt plan.

Martin Madsen, højskolelærer

Spørgsmål til basketball?

Noget af det bedste ved basketball på højskolen er, at dine holdkammerater også er dem, du spiser, bor og deler hverdagen med. Det skaber et helt særligt fællesskab – både på og uden for basketballbanen.

I kommer til at træne sammen, spille kampe og udvikle jer som hold, samtidig med at I får en masse fælles oplevelser i højskolehverdagen.

Og basketball stopper selvfølgelig ikke, når træningen er slut. Der er altid mulighed for at spille en ekstra kamp, skyde lidt på kurven eller udfordre dine højskolevenner til en omgang basketball i fritiden. Blandt alle dine idrætsinteresserede nye venner er der altid nogen, som gerne vil være med.

Ja, vi starter alle på vores eget niveau og udvikler os derfra. Vores undervisere har stor erfaring med at tilpasse træningen, så du bliver udfordret og udvikler dig ud fra dit eget niveau. Og vil bliver alle bedre basketballspillere af at spille hinanden gode.

Uanset om du har spillet basketball i mange år, eller du først lige er begyndt, er der plads til dig på holdet.

Svaret er ja. Højskolen tilbyder en helt anden ramme, end du kender fra det klassiske klubliv med det helt unikke fællesskab 24/7.
Undervisningen bliver tilrettelagt, så alle udfordres. Som erfaren spiller vil du bl.a. opleve:

  • Taktisk og teknisk fordybelse: Der er tid til at nørde detaljer, spilforståelse og reflektere over din egen rolle på banen.

  • Leder- og mentorrolle: Du vil naturligt få mulighed for at tage ansvar, guide de mindre erfarne spillere og udvikle dine lederegenskaber på banen

Det er klart, at træningen minder en del om hinanden, da vi arbejder for at udvikle dig som spiller.

Men basket på højskole giver dig en unik kombination af sportslig udvikling, personlig udvikling, spilleglæde og et stærkt socialt fællesskab med dine holdkammerater i døgnets 24 timer.

Her mødes vi på vores nuværende udgangspunkt og udvikler os herfra. Alle har et konkurrencegen, men basketball på Vejle Idrætshøjskole handler om meget mere end at blive bedre til at score point og vinde kampe.

Vi går meget op i samarbejde, kommunikation og det at være en del af et hold. Det betyder, at fokus ikke kun er på det, du kan på banen, men også på kompetencer, du kan bruge i resten af livet – og omvendt.

Hvis du vælger basketball får du basket tre gange om ugen.

Derudover er der gode muligheder for at få mange ekstra timer med bolden i hænderne i din fri tid.

Du kombinerer basketball med andre fag og aktiviteter på højskolen og dermed skaber dit eget skema, hvor du bestemmer, hvor meget boldspil skal fylde i din hverdag.

Ja. Basketball på Vejle Idrætshøjskole er for både piger og drenge, og træningen tilpasses, så alle bliver udfordret, så det passer til deres eget spilleniveau og ambitioner.

Det vigtigste er, at du har lyst til at spille basketball, udvikle dig og være en del af et hold og et stærkt fællesskab.

Det kan man i princippet godt, men man skal være obs på, at der er rigtigt meget idræt på højskolen i forvejen og derudover vil der ofte være aktiviteter i aktiviteter i weekenden eller om eftermiddagen, som du ikke vil/kan misse.

Kontakt os endelig, hvis du har flere spørgsmål.