Futsal er lige nu inde i en rivende udvikling. Mange sydeuropæiske og sydamerikanske spillere er opvokset med dette spil, og de giver udtryk for, at spillet har været et vigtigt fundament for deres fodboldkundskaber. 

Futsal er indendørs fodbold, men uden bander.  Der spilles med en særlig bold, der ikke hopper nær så meget som en almindelig fodbold. Bolden inviterer til finter og hurtig boldomgang, så du kan lave lækre detaljer og udvikle din kreativitet med spillet. 

4 spiller + målmand på hvert hold gør, at der spilles på meget små områder. Dermed sættes man under konstant pres, hvilket er med til at forbedre din boldkontrol og evnen til at træffe bedre beslutninger. 

Det at der spilles uden bander kræver samtidig, at spillerne foretager masser af løb uden bold.

Et par prominente navne har også haft futsal helt inde under huden.

I MIN BARNDOM I PORTUGAL SPILLEDE VI STORT SET IKKE ANDET END FUTSAL. SPILLET I DE SMÅ OMRÅDEr HJALP MIN TEKNIK, OG JEG FØLTE MIG ALTID FRI, NÅR JEG SPILLEDE FUTSAL. HAVDE DET IKKE VÆRET FOR FUTSAL, HAVDE JEG IKKE VÆRET DEN  SPILLER, JEG ER I DAG.

- Christiano Ronaldo

 

SOM LILLE DRENG I ARGENTINA SPILLEDE JEG FUTSAL PÅ GADERNE OG FOR MIN KLUB. DET VAR FANTASTISK SJOVT, OG DET HJALP MIG MEGET I FORHOLD TIL AT NÅ DERTIL, HVOR JEG ER I DAG.

- Lionel Messi

Jesper om futsal

Når vinteren nærmer sig er futsal blevet en af mine passioner. Jeg elsker spillet, som indbyder til kreativitet og leg. Futsal er for fodboldspilleren, den helt perfekte vinteridræt og dermed vigtig i forberedelsen til udendørssæsonen. Et hurtigt og dynamisk spil, som i den grad forbedre din teknik. Efter et ophold i Buenos Aires, hvor man spiller det overalt, blev jeg bekræftet i spillets fortræffeligheder. 

Faciliteter