Det bliver en uge med samvær, oplevelser, sved på panden og mange grin. Vi kan tilbyde dig og din familie en uge i sportens og samværets tegn.
I løbet af dagen vil der være børne-, voksen- og fællesaktiviteter.
Børn fra 6 år.
Børnene bliver delt op i aldersgrupper, som bliver fastlagt når alle er tilmeldt. (Børnene bliver opdelt i 3 grupper i forskellige størrelser afhængig af tilmeldinger.
Vi prøver nyere eller mindre kendte aktiviteter, så der vil være nogle sjove overraskelser.
Aktiviteterne er tilpasset aldersgruppen, og vi sørger for, at alle kan være med. Alle aktiviteter bliver udviklet af vores instruktører, som alle er tidligere elever på VIH, og de gør sig umage for, at alle har det godt og kan være med.
Til de voksne tilbyder vi også en masse forskellige idrætsaktiviteter. Aktiviteterne kan ses på skemaet med mulighed for små ændringer undervejs. Du skal først vælge din aktivitet, når du er på kurset. Ugen byder desuden også på foredrag for de voksne, mens vi laver aktiviteter med børnene, der får mulighed for at få relationer på tværs.
Du behøver ingen forkundskaber – du skal bare have lyst og mod til at være med. Mere information følger her på siden.
I de fælles aktiviteter leger og dyster familien med og mod hinanden. Vi lægger vægt på, at alle kan være med og implementere den gode højskoleånd, i alt hvad vi laver sammen.
Se alle aktiviteterne herunder.