Kostpolitik

Kostpolitik

Vi vil formidle og fastholde gode holdninger omkring fornuftig kost som en vigtig del af en sund livsstil.

Vi laver mad baseret på gode råvarer og prioriterer så vidt muligt at lave maden fra bunden.

Vi nyder kød og fisk, når det passer ind, men tænker klimabevidst og bæredygtigt, og forsøger derfor også at have en høj andel af plantebaseret mad.

De syv kostråd

Vi følger de 7 kostråd som rettesnor for vores madlavning:

  • Spis planterigt, varieret og ikke for meget
  • Spis flere grøntsager og frugter
  • Spis mindre kød- vælg bælgfrugter og fisk
  • Spis mad med fuldkorn
  • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
  • Spis mindre af det søde, salte og fede
  • Sluk tørsten med vand

Vores mad er varieret og ofte inspireret efter årstiderne.

Vi serverer oftest fuldkornsbrød, fuldkornspasta og brune ris.

KostrådKostråd

Køkkenet

Sammen har køkkenpersonalet en bred viden og erfaring med produktion og servering af vitamin- og næringsrig kost.

Vi bager selv det meste brød.

Der anrettes hver morgen en buffet med hjemmebagte boller, et udvalg af morgenmadsprodukter, magre mejeriprodukter, frugt og grønt.

Der bliver ugentligt serveret havregrød eller øllebrød.

Kold Buffet med lun ret. Der serveres rugbrød med et udvalg af pålæg og fisk.

Fredag bliver der oftest serveret “Byg selv sandwich” med salatbar.

Der er minimum 2 slags salat på hver buffet.

Én gang i ugen vil der være bordservering, hvor maden vil være en varm ret med tilbehør.

Den varme hovedret med tilbehør, serveres som buffet. Der serveres altid salat eller grøntsager til.

Der serveres 3 mellemmåltider i hverdagene. Disse kan bestå af boller, knækbrød, frugt eller gulerødder.

Der serveres “Ind med ske” og kage én gang om ugen.

Der drikkes vand til alle måltider.

I weekenderne kan måltiderne være lidt anderledes.

Morgenmaden serveres senere end normalt og én af dagene serveres den med lidt ekstra som f.eks kan være juice, pandekager, pålægschokolade og skåret frugt.

Vi tilbyder at lave specialkost til elever med allergier samt intolerancer.

Der tilbydes vegetarkost til alle måltider.

Og der tilbydes også vegansk mad, hvis det ønskes.

Dette aftales med køkkenet ved skolestart.

 

Klimavenlig mad

Køkkenet er meget bevidste om, at vi skal have sunde madvarer, der er bæredygtige. Vi prioriterer at købe fødevarer, der er i sæson i Danmark, og vi hjælper også ofte leverandørerne med at undgå madspild ved at tage store partier, der nærmer sig sidste salgsdato, men som intet fejler. Med mere end 300 kostelever dagligt kan vi hurtigt bruge store mængder råvarer i køkkenet.

Vi går op i at lave nærende plantebaserede måltider, og vi bruger mere og mere plantebaseret protein i kosten. Det har også gjort, at vi har reduceret mængden af kød og særligt oksekød i kosten.

Vi gør os meget umage for at undgå madspild i køkkenet, og det er nu meget lidt mad, der ender i skraldespanden.

Bæredygtighed - ukrudt - klima