Bæredygtighed & Klima

Bæredygtighed & klima

Vi går op i bæredygtighed og klima på Vejle Idrætshøjskole. Vi er ikke perfekte, men vi prøver at tænke os om, indføre bæredygtige tiltag og i forbindelse med vores rejser giver vi et klimabidrag.

Vi vil være en grøn og miljøbevidst skole!

som smitter af på brugernes viden, valg og vaner, hvor den grønne profil er tydelig, når man er på skolen og besøger skolen.

Rengøring & Bright Water

Vi laver selv vores rengøringsmiddel. Med strøm, salt og kalkfattigt vand og et særligt apparat kan man lave hypoklorsyre, som er mere effektivt til desinficering end sprit og meget sundere for huden.

Og så kan du også drikke det, så det er helt ufarligt. Bright Water bruges til overfladedesinfikation, og er utrolig effektivt – bl.a. mere effektivt end sprit og noget sundere for hænderne.

Samtidig reducerer vi kalkniveauet i alt vand, hvilket gør at vi har brug for færre stærke rengøringsmidler til afkalkning.

Bright WaterBright Water

2024-

Strøm fra solceller

I maj 2024 begynder vi selv at producere strøm med vores solcelle anlæg, der fysisk er placeret på Idrætshallens og multihallens tagflader.

Solcelleanlægget består af 600 paneler på hver 2 m2, så vi har et anlæg på 1200 m2.

De beregninger vi har giver en forventning om at vi kan producere 150 – 185 MWh årligt over de kommende 30 år, mest de første år hvor panelerne er nye og mindst i perioden.

Vi forventer selv at kunne udnytte mere end 80 % af den strøm vi producerer.  Her er det en stor fordel for os at vi har er stort strømforbrug i dagtimerne, gælder bl.a. køkkenet og at vi har aktivitet igennem nærmest hele sommeren, om end med lidt færre kursister end vi har på de lange kurser.

På årsplan kan anlægget dække ca. 30 % af skolens strømforbrug, set i forhold til det nuværende forbrug af strøm, vi har ikke i første omgang tilknyttet en batteriløsning, men vi følger dette nøje de kommende år.

Ved etableringen af dette solcelleanlæg reduceres CO2 emissionen med ca. 100 tons årligt.

Vi har via Kulturministeriets pulje til energiforberedende tiltag fået støtte på 500.000 kr. af den samlede anlægssum på 3.150.000 kr.

Solceller

Fag med klima

Du kan vælge flere fag, som bl.a. har fokus på bæredygtighed. Enten som inspirationsfag eller som kompetencefag.

Det skal ikke bare være teori og snak

Vi har de seneste år arbejdet hårdt for at udtænke nogle interessante fag, hvor vi kan arbejde med natur, klima og bæredygtighed i praksis, så det ikke bare bliver en teoretisk snak. Heldigvis er der mange højskoleelever, som også synes det er lige så spændende som jeg gør.

Nanna Mikkelsen, Højskolelærer

2019-

Biologisk renset friluftsbassin

I 2019 omlagde vi vores gamle friluftsbassin fra 1958, der blev renset med klor, til en biologisk renset svømmesø.

Friluftsbassinet bliver nu biologisk renset gennem et avanceret filtreringssystem. Det betyder, at vi ikke bruger nogen kemikalier overhovedet.

Klimavenlig mad

Køkkenet er meget bevidste om, at vi skal have sunde madvarer, der er bæredygtige. Vi prioriterer at købe fødevarer, der er i sæson i Danmark, og vi hjælper også ofte leverandørerne med at undgå madspild ved at tage store partier, der nærmer sig sidste salgsdato, men som intet fejler. Med mere end 300 kostelever dagligt kan vi hurtigt bruge store mængder råvarer i køkkenet.

Vi går op i at lave nærende plantebaserede måltider, og vi bruger mere og mere plantebaseret protein i kosten. Det har også gjort, at vi har reduceret mængden af kød og særligt oksekød i kosten.

Vi gør os meget umage for at undgå madspild i køkkenet, og det er nu meget lidt mad, der ender i skraldespanden.

2023-

Klimabidrag på rejser

Fra 2023 begyndte vi at give klimabidrag for at give noget tilbage til verden for vores lyst til at reje.

Vi giver et klimabidrag for vores rejser. Vi betaler halvdelen og håber, at du også vil bidrage til at få nedbragt CO2e med forskellige projekter.

ZambiaLa Santa
Zambia - bæredygtighed

Giv dit eget klimabidrag

Når man lægger udledningen af CO2e fra kul og træ sammen med, hvor meget mindre CO2e de fældede træer ville kunne hive ud af atmosfæren årligt, så kan 1 års sustainable cooking i forhold til traditionel madlavning på Eventure Learning Community, som er en lille højskole i Zambia ved Tanganika-søen, give et klimabidrag der svarer til en flyrejse til La Santa for omkring ~12 personer.

2017-

Mindre affald

Vi har fokus på at minimere vores affald. Vi har særlige mål om at reducere restaffaldet og madaffaldet. Restaffaldet sænkes naturligvis automatisk, når vi sorterer mere, men vi holder også øje med de absolutte mængder af affald.

Køkkenet har i mange år været rigtig dygtige til at minimere madaffald, så det er en vanskelig opgave at gøre det endnu bedre, men alligevel lykkes det faktisk stadig at sænke tallet lidt.

AffaldssorteringAffaldssortering

2019-

Sortering af affald

Vi sorterer naturligvis affald. Det har været vigtigt for os, at affaldet allerede skal sorteres ved kilden – altså inde på skolen.

Derfor har vi etableret større affaldsstationer rundt omkring på skolen, hvor affaldssorteringen foregår. Det har også betydet, at vi har fjernet skraldespande på værelser og kontorer, så vi sikrer at folk går ud i skraldespandene og sorterer affaldet.

Ellers bliver affaldet jo ikke blive sorteret ordentligt.

Samtidig har vi oprettet Affaldshjørnet udenfor, hvor vores pedeller sørger for affaldssorteringen og bortskaffelsen af affaldet på den mest rigtige måde sammen med vores affaldsfirma og den kommunale genbrugsplads

AffaldssorteringAffaldssortering

2023-

Varmestyring

I 2023 fik vi etableret avanceret varmestyring på værelser, kontorer og gange på højskolen. Det betyder, at vi centralt kan styre varmen på værelserne, og at varmen slukkes, når vinduerne er åbnet. Det har stor effekt på, hvor meget varme der bruges.

Vi i øjeblikket har fire fyr- og ventilationsrum, som alle er bygget på forskellige tidspunkter. De leverer varme til de forskellige rum på skolen, og nogle af dem er i forbindelse med bygningen af Center for Sundhed, Test & Læring og renovering af idrætshal og multihal også blevet renoveret og nybygget, så de er mere effektive.

VarmestyringVarmestyring

2020-

Mindre ukrudtsmiddel

Vi bruger næsten ingen ukrudtsmiddel længere på højskolen. I stedet brænder vi ukrudt væk på steder, hvor det ikke ser pænt ud.

Vi lader også i højere grad græsstykker stå uslået på skolen, så der er bedre mulighed for insekter til at finde gode steder at være.

Bæredygtighed - ukrudt - klimaBæredygtighed - ukrudt - klima

Vand og varmt vand

Pedelafdelingen har sat vandspareanordninger i alle brusere og håndvaske som et led i at reducere den mængde vand vi bruger. Vores friluftsbassin bruger naturligvis en stor mængde vand, men vi forsøger i høj grad at genanvende vandet.

Med forbedret varmestyring opnår vi den korrekte nedkøling af vandet, og vi kan se at det varme vand bliver brugt effektivt til opvarmning rundt i huset.

VandVand

Sparer strøm

Vi har fokus på at spare strøm på højskolen. Bl.a. får medarbejderne bonus, hvis vi kan nedsætte forbruget af strøm.

Pedelafdelingen forsøger hele tiden at optimere forbruget af strøm, hvilket kan være noget af en opgave. Vi har et utal af forskellige elektriske tavler, krydsfelter, CTS-systemer, som alle er bygget på forskellige tidspunkter.

Vi forsøger at bruge så få ressourcer i forbindelse med ventilation og andre apparater der kører konstant.

Strøm

LED-lys og automatisk lysstyring

Vi har energibesparende belysning langt de fleste steder på skolen og automatisk lysstyring og lyssensorer, så lyset kun er tændt, når det er nødvendigt.

Vi opfordrer eleverne til at tage ansvar for at få slukket for lyset på deres værelser, og når de forlader undervisningslokalerne.

LysstyringLysstyring

Reduktion af kalk-niveau i vandet

Vi reducerer kalkniveauet i alt vand på skolen. Det gør det muligt at bruge færre stærke rengøringsmidler til afkalkning – og de apparater der bruger vand fra hanen på skolen holder længere.

KalkKalk

Bæredygtighed har mange facetter

Vi forsøger at tænke bæredygtighed ind i de beslutninger vi tager på højskolen. Det har været fedt at arbejde med rengøringsmidler for at gøre rengøringen meget mere naturvenlig. Lige nu er vi meget optagede af klimabidrag, hvilket er et utrolig interessant emne.

Lars Olesen, viceforstander