Kompetencefag

Body & Mind

BODY & MIND

I Body & mind er livsstil og livskvalitet kodeordene.

Det handler om kroppen og sindet i dette fag, hvor velvære og wellness er omdrejningspunktet.

Vi tager udgangspunkt i en række aktiviteter, blandt andet yoga, stretching, afslapning og meditation. Teorien kobles på de praktiske erfaringer, du tilegner dig.

Via reflektion og diskussioner angriber vi forskellige facetter af livet. Sætter tingene i perspektiv og forholder os til vores eget liv.

LIVSKVALITET OG LIVSSTIL

I Body & mind arbejder vi med begrebet mindfulness. I en travl hverdag har vi alle brug for at finde vores egen speeder og bremse. Akkurat ligesom når vi kører bil, er det vigtigt at kunne bremse, speede op eller dreje uden om. Ved at arbejde med os selv kan vi finde vores egen bremse og speeder, der kan hjælpe os til at leve livet fuldt ud. At være tilstede i det nu der er lige nu!

Yoga, mindfulness og massage

I faget tager vi derfor udgangspunkt i aktiviteter som:

  • Yoga
  • Meditation
  • Stretching
  • Afspænding
  • Massage
  • Qi gong
  • Healing

Vi oplever, hvordan de forskellige aktiviteter og redskaber påvirker os. Undervisningen tager udgangspunkt i både teori og praksis.

Det handler om dit liv og velvære.

Relaterede fag

Har du spørgsmål?

Ja, i Body & Mind tager vi udgangspunkt i, at krop og sind hænger tæt sammen og vi arbejder med at skabe balance mellem kroppen og det mentale gennem fysiske øvelser og refleksionsøvelser.  

Hvis du vælger body & mind får du:

  • Redskaber: Faget giver dig konkrete redskaber til at finde din balance og mærke efter, hvornår du skal geare op eller ned.

  • Fællesskab: Du deler hverdagen med andre unge med samme interesser som dig.

  • Hverdag med idræt og refleksion: Du kombinerer Body & Mind faget med andre idræts- og refleksionsfag.

Afslapning er en del af faget, men Body & Mind er mere end bare at ligge på en måtte og chille.

Vi arbejder med forskellige teknikker og aktiviteter og kobler dem til teori og refleksion. Målet er bl.a. at blive klogere på, hvordan du kan bruge forskellige redskaber i din egen hverdag.

Så er du langt fra den eneste.

Body & Mind giver dig mulighed for at prøve forskellige metoder til at finde mere ro og blive bedre til at være til stede. Du behøver ikke være god til at slappe af på forhånd – det er netop noget, vi øver os på.

Body & Mind er et fag for dig, der gerne vil blive klogere på både din krop, dit hoved og hvordan de to hænger sammen.

Vi arbejder med bl.a. yoga, meditation, mindfulness, stretching, afspænding, massage, qi gong og healing – og kobler de praktiske øvelser med teori, refleksion og samtaler.

Kort sagt: Du lærer forskellige måder at geare ned, mærke efter og være mere til stede – uden at det behøver blive super alternativt eller højtideligt.

Body & Mind er for dig, der er nysgerrig på krop, sind, velvære og dig selv.

Måske dyrker du masser af sport og har brug for at lære at koble ned. Måske har du aldrig gået til yoga før. Måske er du nysgerrig på mindfulness. Eller måske trænger du bare til et sabbatår, hvor du både kan prøve noget nyt og blive lidt klogere på dig selv.

Du behøver ikke have en bestemt type personlighed eller erfaring for at være med. Du skal bare være nysgerrig.

Ja. På Vejle Idrætshøjskole vælger du flere fag af gangen. Du sammensætter selv dit skema ud fra dine interesser. Vælger du Body & Mind så har du undervisning i faget tre gange om ugen.

Du vælger flere forskellige idrætsfag, kompetencefag og inspirationsfag, så Body & Mind kan sagtens kombineres med fx boldspil, outdoor, fitness, psykologi eller andre fag. Ønsker du mere yoga, kan du kombinere Body & Mind med vores yoga-fag

Kontakt os endelig, hvis du har flere spørgsmål.