Idrætsfag

Havkajak

Havkajak

I havkajak har du chancen for at få nogle fede, oplevelser til vands. Vi har optimale forhold ved Vejle fjord, der ligger tæt ved højskolen.

Vi øver teknik, tager på tur og du får mulighed for at tage et IPP-2 certifikat i havkajak. Derudover stifter du også bekendtskab med kajaksurf.

Havkajakforløbet er en kombination af tekniske færdigheder, naturoplevelser og fysisk aktivitet i forskellige vandflader. Havkajakken er et fantastisk redskab til leg og spil og måske lærer du din første grønlændervending. Havkajakken er også god til korte ture på fjorden og til langtur med overnatning, hvor vi ofte ser både nysgerrige sæler og marsvin.

Der vil være gode muligheder for oplevelser, du aldrig glemmer.

I kajak arbejder vi inden for Dansk Kano- og Kajakforbunds standarder, og du har mulighed for at opnå et IPP2 bevis.

Relaterede fag

Har du spørgsmål til havkajak?

Nej, mange oplever, at det ikke er svært at komme i gang og få en grundlæggende følelse af kontrol, men det kræver lidt træning at mestre styringen i blæst og bølger.

Vi øver os i at komme op i kajakken igen, hvis vi falder i.

Ja, det kan være et rigtig godt valg, hvis du gerne vil bruge mere tid i naturen.

Hvis du elsker smukke naturoplevelser, vil du opleve, at det kan være en helt anderledes smuk og rolig naturoplevelse at sidde i kajakken helt tæt på vandet og kigge ind mod de stejle skrænter ned mod Vejle Fjord.

Og så kan du kombinere havkajak med andre outdoorfag på højskolen, så du kan få endnu flere oplevelser i naturen.

Du får et bevis på at du har færdigheder som kajakroer, men det er ikke en instruktøruddannelse.

Når du dyrker havkajak, er sikkerhed på vandet afgørende. Når vi tager ud på ture, så er det et krav med et minimum af svømmefærdigheder.

Når du vælger havkajak som fag på Vejle Idrætshøjskole, får du en kombination af teknisk læring, naturoplevelser og fysisk aktivitet i den smukke natur, der omgiver vores skole.

Men en af de fedeste ting ved det hele er, at du oplever det hele sammen med de mennesker, som du også deler resten af din hverdag sammen med. Så I kan snakke om kajakoplevelserne og turene i samtaler over frokostbordet og om aftenen og minderne kan leve videre senere i livet, når du mødes med dine gamle højskolevenner.

Ja! Du behøver ikke være erfaren kajakroer for at vælge havkajak på Vejle Idrætshøjskole. Her arbejder du med teknikken og får mulighed for at udvikle dine færdigheder på vandet.

Så du behøver ikke kunne lave vilde vendinger eller have styr på pagajen fra dag ét – du skal bare have lyst til at lære noget nyt og komme ud på fjorden.

Hvis du omvendt allerede har prøvet det før, så skal vi nok finde på sjove udfordringer til dig.

Kontakt os endelig, hvis du har flere spørgsmål?