Idrætsfag

Volleyball & Beachvolley

Volleyball & Beachvolley

Volleyballundervisningen på Vejle Idrætshøjskole udvikler dig som spiller. Gennem varieret og inspirerende undervisning lærer du at beherske alle elementer af spillet – serv, baggerslag, fingerslag, smash, blokade og feltforsvar.

Med basiselementerne i orden bevæger vi os ind i det spiltaktiske univers. Vi arbejder med holdsammensætning, basal taktik og lidt mere komplicerede hæversystemer. Alt sammen gør, at du udvikler dig som spiller. Hvor langt vi er nået, tester vi i træningskampe, interne kampe og kampe mod andre idrætshøjskoler. Når vejret er til det, flytter vi undervisningen udenfor, hvor skolen har 3 beachvolleybaner.

MÅL FOR VOLLEYBALL

  • At udvikle dine personlige færdigheder og indsigt i volleyballspillets forskellige facetter. – Og derigennem gøre dig til en bedre volleyballspiller. Forløbet vil udpræget være praktisk undervisning.
  • At udvikle din forståelse for og vigtigheden af opbakning, spilleglæde og sammenhold på en volleyballbane.
  • Og derigennem at udvikle en god medmenneskelig adfærd.

INDHOLD

Du vil i volleyballforløbet stifte bekendtskab med følgende emner:

  • Teknisk træning
  • Isolerede tekniske øvelser
  • Spilnære øvelser
  • Fysisk træning
  • Taktiske principper
  • Spilsystemer
  • Spilanalyse
  • Coaching
  • Udvikling af egne ressourcer og pædagogiske formidlingsevne

Der lægges vægt på basis spilteknikker og spilforståelse, så vi kan få spillet til at køre mere flydende. Der opleves en langt større glæde ved spillet, hvis duellen ikke slutter allerede efter serven, så der trænes mange grundslag, og når disse sidder på rygraden, putter vi flere facetter på spillet.

Hovedsigtet for volleyball er at rykke dig som spiller samt opleve glæden ved at spille på et hold og opleve samhørigheden.

Har du spørgsmål til volleyball?

Noget af det særlige ved volleyball på højskole er fællesskabet.

Volleyball er en holdsport, hvor kommunikation, samarbejde og tillid betyder rigtig meget. Og når dine holdkammerater samtidig er dem, du bor sammen med, spiser med og møder i alle mulige andre sammenhænge, bliver fællesskabet hurtigt større end selve træningen.

Du kommer til at dele både gode kampe, dårlige modtagninger, vilde dueller og sikkert også et par bolde, der burde have været taget, som I kan grine videre af over frokosten.

Ja. Volleyball og beachvolley er for både piger og drenge på Vejle Idrætshøjskole. Nogle gange deler vi os op, men vi spiller også blandet køn.

Du møder spillere med forskellige erfaringer, niveauer og ambitioner, og undervisningen tilrettelægges, så der er udfordringer for forskellige niveauer.

Det vigtigste er, at du har lyst til at spille, lære og være en del af holdet.

Vi kombinerer volleyball og beachvolley. Det er netop noget af det fede ved faget.

Når det er godt vejr, benytter vi muligheden for at spille på beachvolleybanen udenfor.

Overgangen mellem de to discipliner giver dig mulighed for at arbejde med forskellige sider af dit spil.

Og hvis du elsker følelsen af sand mellem tæerne, er beachvolley naturligvis også en ret god grund til at vælge faget.

På Vejle Idrætshøjskole kombinerer vi den sportslige udvikling med højskolelivet, hvor dine holdkammerater også er dem, du spiser, bor og hænger ud med i hverdagen. Det giver en helt særlig kemi – både på og uden for banen.

Du kan forvente masser af spil, træning, grin og udfordringer, men også fokus på samarbejde, kommunikation og det at være en god holdkammerat. Og vores mål er at det du lærer i volleyundervisningen også er kompetencer, som du kan bruge i dit øvrige liv.

Men selvom volleyball på højskole er meget mere end at slå en bold over nettet, så bliver der masser af mulighed for at udvikle dig som volleyballspiller.

Du får mulighed for at udvikle dit spil, prøve nye roller på banen og blive en del af et stærkt fællesskab med andre, der også elsker volleyball.

Ja. Du kan godt vælge volleyball, selvom du ikke har mange års kluberfaring.

Du kommer til at møde andre med forskellige niveauer og erfaringer, og undervisningen giver mulighed for både at lære de grundlæggende teknikker og bygge videre på det, du allerede kan.

Så hvis du tænker: “Jeg er ikke helt sikker på, om jeg er god nok til volleyball på højskole”, er svaret altså ikke, at du skal være færdigudviklet spiller, før du starter.

Til gengæld kan du – uanset dit niveau – være sikker på, at vores undervisere nok skal udfordre dig fra dit nuværende udgangspunkt.

Volleyball og beachvolley minder selvfølgelig om hinanden, men de stiller også forskellige krav til dig som spiller.

I volleyball spiller du på en større bane med flere spillere på holdet, mens beachvolley ofte spilles 2 mod 2. Det betyder, at du får masser af boldberøringer og skal kunne tage ansvar for både angreb, forsvar og kommunikation med din makker.

Beachvolley giver derfor også en fed variation til din volleyballtræning. Du får brugt nogle af de samme tekniske og taktiske færdigheder på en anden måde – og så er der jo noget ret lækkert over at spille volleyball i solen og sandet.

Det kan i princippet godt lade sig gøre, men du skal være opmærksom på, at der allerede er rigtig meget idræt og aktivitet på højskolen.

Der kan også være aktiviteter, arrangementer og fælles ting om eftermiddagen og i weekenderne, som er en vigtig del af højskolelivet. Derfor er det en god idé at overveje, hvor meget tid du overhovedet kan bruge på klubvolleyball ved siden af.

For mange vil højskolen i sig selv give masser af muligheder for at spille og udvikle sig.

Vælger du volleyball og beachvolley, så vil du have volleytræning tre gange om ugen.

Det skal du kombinere med et andet idrætsfag og dermed kan du få en hverdag med masser af bold, bevægelse og træning. Samtidig har du mulighed for at spille volleyball og beachvolley i fritiden sammen med de andre elever.

Volley bliver ofte ret populært – også i fritiden – da det er et meget socialt spil.

Kontakt os endelig, hvis du har flere spørgsmål.