Familiekursus, uge 27 2024 (Børn fra 6 år)

Familiekursus, uge 27 2024 (Børn fra 6 år)

Det bliver en uge med samvær, oplevelser, sved på panden og mange grin. Vi kan tilbyde dig og din familie en uge i sportens og samværets tegn.

 

AKTIV SOMMERFERIE PÅ HØJSKOLE FOR HELE FAMILIEN

I løbet af dagen vil der være børne-, voksen- og fællesaktiviteter.

 

Børneaktiviteter:


Børnene bliver delt op i aldersgrupper, som bliver fastlagt når alle er tilmeldt. (Børnene bliver opdelt i 3 grupper i forskellige størrelser afhængig af tilmeldinger.
Vi prøver nyere eller mindre kendte aktiviteter, så der vil være nogle sjove overraskelser.

Aktiviteterne er tilpasset aldersgruppen, og vi sørger for, at alle kan være med. Alle aktiviteter bliver udviklet af vores instruktører, som alle er tidligere elever på VIH, og de gør sig umage for, at alle har det godt og kan være med.


Voksenaktiviteter:


Til de voksne tilbyder vi også en masse forskellige idrætsaktiviteter. Aktiviteterne kan ses på skemaet med mulighed for små ændringer undervejs. Du skal først vælge din aktivitet, når du er på kurset. Ugen byder desuden også på foredrag for de voksne, mens vi laver aktiviteter med børnene, der får mulighed for at få relationer på tværs. Du behøver ingen forkundskaber - du skal bare have lyst og mod til at være med. Mere information følger her på siden.

En af aftenerne, vil der være en frivillig aktivitet “Strik&snak”. Det betyder præcis dét, der står. Så hvis du har strikketøjet til at ligge derhjemme, kan du tage det med på højskolen, og måske møder du andre i alle aldre, der også gerne ville strikke og snakke. 
 

Fællesaktiviteter:


I de fælles aktiviteter leger og dyster familien med og mod hinanden. Vi lægger vægt på, at alle kan være med og implementere den gode højskoleånd, i alt hvad vi laver sammen.
 

Lagkageløbet:


Vi laver et løb, hvor det handler om at have mange forskellige evner i familien. Holdene består af et par familier eller tre og en holdleder, som er en hjælper på kurset. Holdene skal i fællesskab løse en masse små forskellige opgaver rundt på skolen. Hver gang man løser en opgave, kan man tage en større bid af “lagkagen” og måske stjæle et stykke fra de andre hold.   
 

Battle:


Her har vi en stor kamp i skolens haller, hvor alle kommer på forskellige hold, som skal nedkæmpe hinanden med små bolde. I spillet arbejder vi med at vi skal lave spillet i en udgave, hvor alle kan være med. Og sammen som familiekursus laver vi regler og får lavet en super fed kamp for alle.  Vi forholder os til, hvordan jeg som voksen kan spille dette spil med mit barn eller barnebarn og omvendt. 
 

Biatlon:


På VIH har vi stor erfaring med at lave biathlon, og det skal I også have lov til at prøve. I biatlon skal man igennem 2 discipliner - løb og skydning. Det handler om at balancere den høje puls fra løb med det finmotoriske fra skydning, for at opnå et godt flow i sit race.


Vi har lavet en familieudgave, så ALLE kan være med. Der er ingen krav om,  at du skal være i den bedste form, eller at du har  erfaring med disciplinerne. Det handler om,  at du har lyst til en sjov eftermiddag med din familie, hvor du måske prøver noget nyt.

 

OCR Family run:


OCR i Nørreskoven. Vi nyder at lade skovens smukke omgivelser udfordre vores fysiske træning, hvor de naturlige forhindringer på skovstien eller forhindringsbanen kræver teknik, styrke og kondition. Hver forhindring giver en personlig sejr. Når du løber, vil du undervejs møde forskellige forhindringer og fysiske udfordringer.

Kursisterne skal deltage i et familieløb - og derfor kan de ikke undgå at hjælpe hinanden, lære af hinanden og have det sjovt med hinanden. OCR er en sport, som alle kan deltage i. Når man løber i et hold, har man gavn af diversitet, da man møder forskellige forhindringer på sin vej.

Man kan sagtens gå rundt til løbet og du er også hjertelig velkommen til at hjælpe til, hvis du ikke selv kan deltage. OCR handler om at udfordre sig selv og samtidig at få en god og sjov oplevelse.


Vi har lavet et foreløbigt skema, men der kan komme ændringer, hvis vi får en genial idé.

 

MASSER AF TID TIL AKTIVITETER OG SAMVÆR

En aften vil der være foredrag for de voksne, mens børnene laver en overraskelse til de voksne. 

Er vejret til det, så samles vi en aften om bålet, synger og bager snobrød. Den sidste dag slutter vi af med et særligt arrangement og en fest som er arrangeret af instruktører og kursister. 

Det, de fleste drømmer om i hverdagen, finder I her: tid til samvær, leg og ballade. Både med andre familier og med jeres egen.

 

Kursusperiode

Priser voksen/barn

Voksen - ældre end 17½ - Indkvartering i 2 og 3-personers værelser med bad og toilet på gangen DKK 5.000,00
Barn (6 år til 17½ år) - Indkvartering i 2 og 3-personers værelser med bad og toilet på gangen DKK 3.450,00

Tilvalgsmuligheder

Leje af linned, dyne og pude

Jeg vil gerne bestille linned samt dyne og pude DKK 295,00
Jeg vil gerne bestille linned, men medbringer selv dyne og pude DKK 95,00
Jeg vil gerne bestille dyne og pude, men tager selv linned med DKK 200,00
Jeg medbringer selv linned samt dyne og pude DKK 0,00
Download eksempel af skema på familiekursus
Nanna leder familiekurset

Jeg glæder mig til at skabe en uge med sjove aktiviteter sammen med alle jer. Vi skal grine, lege og svede, og vi skal hygge os med godt samvær. Målet er, at det skal blive en uge, som vi alle sent vil glemme.

Omgivet af fjord, skov og å

Den fælles ånd og indsats blandt børn, forældre, instruktører, som bare var der fra første øjeblik. Vi fik nogle gode minder, oplevelser samt nye venner. Voksenarrangementer i Globen om aftenen var godt tilrettelagt og meget interessante. Der var lidt for enhver smag. Der var meget forskellig idræt at vælge imellem. For de eventyrlystne og for de lidt mere forsigtige, som alligevel gerne vil have pulsen op og sved på panden.

Vejle Idrætshøjskole har helt sikkert været vores allerbedste ophold blandt de højskoler vi har besøgt. Glæder os bestemt til at vende tilbage.

MARIANNE KJÆRSGAARD, KURSIST MED SINE TO BØRN PÅ 11 OG 14

Husk: Mødepligt til undervisningen

Thomas leder familiekurset

Vi får sport, fællesskab, oplysning og den rene spas til at gå op i en højere enhed! Jeg har laaang erfaring med at skabe rammerne for fede højskoleoplevelser på familiekursus. Og erfaringen er, at det kun bliver bedre og bedre for hvert år. Jeg glæder mig til at møde jer på familiekursus!

Familie sommerkursus
Sommerkursus

Se her hvad en uge på familie sommerkursus kan byde på.