I Balanced – Body & Movement kommer vi omkring mange forskellige former for træning. Vi bevæger os på tværs af flere træningsverdener – fra fitness og gymnastik til yoga og hjernetræning.
Målet er at skabe balance i kroppen, både fysisk og mentalt. Undervejs arbejder vi med funktionel bevægelse, hjernetræning, barefoot fitness, SMART training, EFFEKT, yoga, gymnastik, grundtræning, feminin fitness, funktionel movement, massagebolde, foamrollers, træningsbolde og meget mere.
Faget handler om at opleve glæden ved at bruge kroppen og om at udforske bevægelighed på nye måder. Eleverne får større kropsbevidsthed og bedre bevægelseskvalitet, og de får et indblik i, hvordan en aktiv hverdag kan være en del af en sund livsstil.
Vi arbejder med balancetræning, mobilitet og legende bevægelser, hvor både krop og hjerne bliver udfordret – alt sammen med udgangspunkt i balance og bevægelse.







