Bryg og bål - Et lærerigt fag eller fri bar?

Bryg og bål - Et lærerigt fag eller fri bar?

På Vejle idrætshøjskole skal eleverne for første gang brygge deres egen øl i kompetencefaget Bryg og bål. Formålet er, at det skal være et praktisk fag hvor eleverne får lov til at prøve sig frem, eksperimentere og ikke mindst hygge sig. Men spørgsmålet

Af Sarah Schneider.

Klokken har netop passeret 14.00 og eleverne på Vejle Idrætshøjskole lister så småt til deres valgte fag. En flok drenge går smilende ned af trappen og på måden deres øjne lyser op, er forventningsglæden tydelig.

Jeg følger med ned af trappen, og allerede inden jeg kommer ned, bliver jeg ramt af en kraftig lugt. Lugten er gæret, og ikke en lugt som normalt breder sig på højskolens gange.

Jeg kommer ned til et lokale på højskolen som kaldes ”Fordybelsen”. Døren indtil lokalet er lukket, men så snart jeg åbner den, bliver jeg mødt af en gennemtrængende lugt. Det kommer fra elevernes hjemmebryggede øl.

Dedikerede, livsglade og nysgerrige elever

I det store sammenhængende rum, er der placeret tre seks-mandsborde rundt i rummet. På bordene står en stor kedel, som eleverne bruger til at brygge øl. Den tunge luft i rummet bliver langsomt udskiftet med en let og hyggelig stemning, da man pludselig bliver opmærksom på, at der spiller stemningsfuldt musik fra højtaleren.

”Jeg kan rigtig godt liii´dig, jeg ser noget iii dig...”

Sådan lyder det fra højtaleren, og det er svært ikke at synge med. Begejstringen for musikken er også tydelig i blandt de mange elever, som enten danser, synger eller nynner med på sangen. Musikken medvirker til, at man glemmer den dårlige lugt, og kun fokuserer på menneskerne, som sammen med musikken udgør den hyggelige stemning i rummet.

Lærernes intention om, at faget også skal rumme hyggelige stunder bliver tydeliggjort ved, at de har sat en højtaler med musik ind i det store rum. En klar opfordring til at hygge sig. Der bliver automatisk lagt op til sang og dans, hvilket eleverne til Bryg og bål imødekommer, ved at skråle med på de populære sange. Selvom eleverne finder plads til dans og sang, kan man ikke undgå at ligge mærke til elevernes dedikation og passion for faget.

De to højskolelærer, Casper og Thomas Gejl, har travlt, fordi eleverne brænder inde med en masse spørgsmål til brygningen af deres øl.

”Skal vi tage den her i først?”

”Hvorfor ser det sådan her ud nu?”

Det er et par af de spørgsmål, som eleverne stiller de to hjælpesomme og tålmodige højskolelærer. Det viser en dedikation for processen bag øl-brygningen, da man kan høre på elevernes nysgerrighed, at de gerne vil lære mere. Langsomt ser man en forståelse brede sig i elevernes ansigt, og de forstår nu endnu mere om processen.

De står fem elever rundt om et seksmands bord, for at holde øje med deres hjemme brygget øl. De er alle interesseret, og ingen har sat sig ud, for at lade deres kammerater gøre arbejdet. Den øl som eleverne sammen skal brygge sammen, danner tydeligt rammer for en fælles ting, som alle i gruppen er investeret i.

Et lærerigt fag med plads til hygge og nærvær

I mængden af de mange unge glade ansigter, spotter jeg et ligeså smilende ansigt. Det er Signe Lange Ljungberg, som også er i fuld gang med at brygge øl. Hun hygger sig tydeligvis også med det, da hendes grin fylder rummet, sammen med mange af de andre omkring hende.

Jeg bliver nysgerrig på hendes intention med faget, og vil gerne høre om hun havde tænkt noget specifikt, da hun valgte faget ”Bryg og Bål”.

”Jeg valgte faget, fordi det lød virkelig hyggeligt. Også fordi det lyder vildt fedt, at lave sin egen øl, og se hvordan processen er.”

Det fremgår også tydeligt, at Signe er engageret i øl processen, og ønsker et godt resultat. Hun kommer nemlig op til flere gange i løbet af timen i højt tempo gennem det store rum, og skal skynde sig ud med øllen. Det viser en oprigtig interesse for brygningen af hendes øl og faget generelt. Signe siger yderligere om hendes forventninger til faget.

”Faget er meget som jeg forventede, og jeg synes det er meget spændende, at få lov til at brygge sin egen øl. Det gode er også, at der er sat tid af til at hygge sig med de andre elever, hvilket fylder meget af faget.”

For Signe fylder hyggen meget, og hun nyder, at der er plads og tid til nærværet mellem eleverne.

En helt ny verden

Meget tyder på, at hyggen er i højsædet når der er ”Bryg og Bål” på Vejle Idrætshøjskole. Det bekræfter Victor Sommer Magnussen også, ved at beskrive hans opfattelse af faget således.

”Det er et lidt mere roligt og hyggeligt fag, hvilket er dejligt, da det komplimentere mine andre fysiske fag godt. Jeg havde en klar intention, om at vælge et hyggeligt fag, og det har helt sikkert levet op til mine forventninger.”

Victor har ligesom Signe også haft tanker om et hyggeligt fag, da de valgte ”Bryg og Bål”. Derudover har de også det til fælles, at de godt kan lide, at lære noget nyt. De begge er meget begejstret over, at få kendskab til processen bag øl brygning.

Victors interesse skinner også tydeligt igennem, på måden han står og observere hans øl. Yderligere har han en masse gode spørgsmål til de to lærer, hvilket viser en generel interesse og nysgerrighed for faget.

"Det er fedt at få lov til, at prøve nye ting. Det er en helt ny verden med øl brygning. Jeg havde ingen ide om, hvordan man bryggede øl. Det ved jeg nu, og det er mega fedt.”

Både Sige og Victor er mere interesseret i processen end det egentlige resultat, hvor man kan få lov til at drikke øllene. Det er ingen hemmelighed, at de glæder sig til at smage det færdige resultat, men det var langt fra det som drev dem til at vælge faget.

Man må derfor konkludere, at selvom du giver højskole eleverne mulighed, for at brygge samt drikke øl i et fag, så kan hyggen og den lærerige proces, godt trække mere i eleverne end ”fri bar.”