Er du til træning med fuld fart på? I dette fag er din kondition i fokus, hvor syregrænsen når nye højder. Selvom timerne kan være meget forskellige, har de det til fælles, at det handler om hård og effektiv træning. Vi har fokus på puls, power, sved og positiv aggressivitet.

Cardio Attack er faget for dig, der gerne vil forbedre din fysiske form, opbygge en bedre kondition og tillære nye effektive træningsmetoder. Vi får det til at ske igennem en fusion af forskellige intervaltræningsformer - nemlig HIIT, indoor cycling og motionsboksning.

High intense interval training / HIIT

HIIT træning hitter for tiden og med god grund. Hvis du vil have effektiv træning med gode resultater, er dette din træningsform. HIIT træningen kan have forskellige fokuspunkter, f.eks. cardio, plyometrisk styrke eller en fusion.

Motionsboksning

Disse timer er en blanding af fysisk træning og teknisk boksetræning / kickboksning.  Du vil lære at slå, sparke og modtage rigtigt, samt at bevæge dig i forhold til en modstander.
I timerne fokuserer vi på, at du får brugt en masse energi ved at bruge hele kroppen. Det vil være timer med sved på panden og en masse positiv aggressivitet.

Indoor cycling - træning med power, energi resultater

Nogle af timerne bruger vi til indoor cycling, hvilket er ekstrem effektiv til at øge både kondition og forbrænding, med fokus på ryg, mave, baller og ben. Du lærer at forbedre din kørestilling og teknik for en optimal træning. Samtidig træner vi naturlige bevægelser med mindre risiko for skader, fordi kroppen ikke udsættes for skadelige stød og slag. Der vil være masser af verbal motivation, når vi sammen jagter “spinners high” - en følelse af styrke, uovervindelighed og eufori.

Mette Bjerre om Cardio Attack

Vi fokuser på fitness fyldt med power. I faget kombinerer vi nogle af mine personlige favoritter, og der er fart over feltet lige meget, hvad vi træner. Eleverne udfordres på vidt forskellige ting. Nogle på styrke eller kondition andre på koordinering og bevægelse til musik. Men rummet er altid fyldt med positiv energi og højt humør.

Jeanette om Cardio Attack

Indoor cycling er perfekt konditionstræning. Jeg har over 20 års erfaring med indendørs og udendørs cykling. Det kan give en helt euforisk oplevelse, når man mærker, at man kan mere end man lige tror. Det er fedt, når vi kan dele den oplevelse i et fælleskab.

Få Cardio Attack på disse kurser