Styrketræning

Styrketræning er for dig, der gerne vil vide mere om, hvordan du får mere ud af din egen træning. Vi arbejder med indlæring af korrekte teknikker og optimering af styrketræningsprogrammer. Funktionalitet er et nøgleord i undervisningen, så den forbedrede styrke kan bruges til noget i din egen idræt og i hverdagen.

Vi arbejder hovedsageligt med frie vægte og kropsvægt i træningen.

Træning med frie vægte

Vi bruger hovedsageligt frie vægte. Håndvægte, kettlebells, kropsvægt og vægtstænger danner basis for den funktionelle træning. I en stor del af undervisningen arbejder vi med den tekniske udførelse af øvelserne. Vi arbejder med de klassiske løft som squat og dødløft, men udfordrer dig også med 'man builder' og 'turkish getup'.

Specielt tilrettelagt styrketræningsprogram

Vi hjælper dig med at planlægge en træning, så den er målrettet dine mål og ønsker for træningen. Skal du bruge styrketræning ift. en specifik idrætsgren, for din sundheds skyld eller for at komme til at se ud? Vi hjælper gerne med alle dele.

Progression i styrketræningen

Vi arbejder med forskellige måder at sørge for progression i træningen på. Vi lærer dig, hvordan du kan bruge tests eller en mere pragmatisk tilgang til at sikre stadig fremgang.

Eksplosiv styrke, maksimal styrke og muskeltilvækst

Vi arbejder med forskellene og lighederne mellem at lave styrketræning for at forbedre ens eksplosive styrke og bygge flere muskler på kroppen.

Karsten om styrketræning

At lære sig selv, og sine begrænsninger at kende gennem styrketræning, har været et personligt mål for mig længe. At kunne undervise, teste og rådgive andre inden for dette felt, er bare en kæmpe bonus. Om det gælder Crossfit, smidighed, styrkeløft, eller en helt 4. ting, vil jeg elske at være med på både den korte og lange bane.

Lars om styrketræning

Styrketræning et godt fundament for rigtigt mange ting, og jeg bruger det meget i min egen træning. Ved siden af mit højskolearbejde med styrketræning er jeg redaktør af sitet motionsplan.dk, hvor vi bl.a. formidler viden om styrketræning. Jeg tager altid udgangspunkt i funktionel træning - og er ikke bange for at vælge de store klassiske øvelser som squat og dødløft

Martin om styrketræning

Med masser af erfaring på egen krop, min idrætssuddannelse og arbejde med højskoleelever og talenter har jeg nogle gode redskaber til at optimere din personlige styrketræning. For mig er funktionel træning med frie vægte og kropsvægt klart det, der giver mest mening, uanset om du vil være mere eksplosiv, større at se på eller mindske risikoen for skader.