Gå til hovedindhold
  • Da
  • En
+45 7582 0811 8.00-15.00
Rundvisning få dit eget indtryk af stedet
Kontakt
  • Lange ophold
    • Tilmeld dig et ophold
    • Hvad er et langt kursus?
    • Økonomi og priser
    • Hvad siger de tidligere elever?
    • Rejser
    • Sammensæt dit eget skema
    • Spørgsmål og svar
    • Vejledning
    • Kalender
    • Bestil brochure
  • Fag
  • Sommerkurser
    • Praktiske oplysninger
    • Bestil brochure
  • Foredrag
  • Om højskolen
    • Undervisere
    • Faciliteter
    • Historien
    • Stillinger
    • Kontakt
    • Nyheder
+45 7582 0811 8.00-15.00
Rundvisning få dit eget indtryk af stedet
Kontakt
  • Da
  • En
  • Lange ophold
    • Tilmeld dig et ophold
    • Hvad er et langt kursus?
    • Økonomi og priser
    • Hvad siger de tidligere elever?
    • Rejser
    • Sammensæt dit eget skema
    • Spørgsmål og svar
    • Vejledning
    • Kalender
    • Bestil brochure
  • Fag
  • Sommerkurser
    • Praktiske oplysninger
    • Bestil brochure
  • Foredrag
  • Om højskolen
    • Undervisere
    • Faciliteter
    • Historien
    • Stillinger
    • Kontakt
    • Nyheder
23. maj og 14. juni!
Vi inviterer til gratis Syng, Snak og Spis arrangementer...
Læs mere
  1. Hjem
  2. vih cs classes
  3. modal
  4. System

System

Fodbold i blok 2

Fodbold i blok 2

Med fodbold i blok 2 fokuserer vi på de individuelle færdigheder. Vi arbejder meget med teknisk træning, og hvordan man gør træningen mest effektiv.

Vi arbejder med målsætninger og tests, så du kan se din fremgang hen over semesteret.

Der er mulighed for at tage nogle af DBUs C-trænerkurser, som er første led i at opnå UEFA's trænerlicens.

Du kommer til at møde trænere, der selv har spillet på højt niveau og som elsker spillet. Kombinerer du fodbold i blok 2 med fodbold i blok 1, kommer du til at træne fodbold mere end 10 timer om ugen.

Mål med fodbold i blok 2

  • at blive en bedre spiller rent teknisk
  • at arbejde med tests og målsætning
  • at udvikle dig som træner (DBU C-trænerkurser)

På fodbold i blok 2 træner du:

  • teknisk træning og koordinationstræning
  • positionsspil
  • træneruddannelse
  • testning af udholdenhed, springstyrke og hurtighed
  • funktionel, fodboldrelateret styrketræning
  • kampe (som du selv er med til at arrangere)
  • idrætsstævner mod de andre højskoler
  • at overvære kampe på Vejle Stadion

C-træneruddannelsen på højskole

Vi udbyder nogle af DBUs C-trænerkurser. DBUs C-træner er en 60 timers lang træneruddannelse, der sættes sammen af forskellige moduler.

  • September - oktober: Leg til landshold (3 timer)
  • Marts - juni: Masser af mål (6 timer)

Der er et lille gebyr for at få kursusbeviset. På fodbold i blok 1 tager du nogle af de andre C-kurser.

Træning i Vejle Boldklub eller andre klubber

Vejle Idrætshøjskole kan hjælpe med at formidle kontakt til Vejle Boldklub eller andre nærliggende klubber, hvis du ønsker at træne i en klub samtidig med dit højskoleophold.

 

Thumbnail
Thumbnail
Thumbnail
Thumbnail
Faciliteter
Fodboldbane
Kunstgræsbane
Pannabane
Multibane
Nyheder fra fodboldlinjen
Fodbold på vejle Idrætshøjskole

Blokdag for fodboldlinjen

Fodboldlinjen havde fokus på spillestil og optimering af holdet.
20-02-2018
Teambuildere underviser børn

Idrætshøjskolens elever skruer op for børneidrætten i efterårsferien

Vejle Idrætshøjskole og DGI inviterer børn i alderen fra 8 til 12 år to dage på idrætscamp i efterårsferien. Børnene kan enten fordybe sig i fodbold, håndbold eller fitness & dance.
28-09-2017

Skolen set fra luften

Ny bygning med danselokale,  fitnesslokale, spinninglokale, testcenter og undervisningslokaler. Ny kunstgræsbane, ny løbebane, ny multibane.
26-10-2015
Jesper Dupont - Underviser på Vejle Idrætshøjskole
Jesper Dupont
Jesper om fodbold

Verdens bedste spil! Jeg har spillet futsal i Buenos Aires og futevolei på Ipanema strand i Rio. De oplevelser bekræfter mig i, at fodbold er verdens sprog. Jeg drømmer allerede om en af de tunneller, jeg kommer til at lave på dig, mens du er på skolen. Jeg vil gerne være med til at gøre fodboldspillet smukt. Jeg har tidligere spillet i superligaen og instruerer nu kommende trænere på DBU's C-træneruddannelse.

Jeanette Møller Hofslagare - Underviser på Vejle Idrætshøjskole
Jeanette Møller Hovslagare
Jeanette om fodbold

Bolden er verdens bedste legetøj. Det er især sjovt, når man tager det alvorligt. For mig er en fodboldkamp et sandt drama. Vi når hele vejen rundt med fysisk nærkontakt, sved, blod, tårer, glæde og eufori. Man arbejder mod et fælles mål og alle kæmper for hinanden. Når eleverne vil øve sig og gentage tingene, indtil de lykkes, giver det mig et kick hver gang.

Lars Olesen - Underviser på Vejle Idrætshøjskole
Lars Olesen
Lars om fodbold

Træning skal være sjovt. Jeg har brugt utallige timer på at øve mig i at blive fortrolig med bolden - og har skrevet en bog om fodboldtricks. En god træning er, når man forbedrer sin omgang med bolden og samtidig får en bedre forståelse for alle de taktiske elementer, som fodboldspillet indeholder. Glæden ved spillet og det høje humør er det allervigtigste for mig. 

Karsten Lund - Underviser på Vejle Idrætshøjskole
Karsten Lund
Karsten om fodbold

Foreningsidrætten har generelt måtte sande et faldende antal medlemmer efter fitnesscentrenes store indtog. Den eneste sport, der ikke er gået tilbage her er fodbold, som i stadig højere grad bliver udøvet af mange. Fodbold er om noget et frirum for mig, og vil altid have en speciel plads i mit hjerte, og her på Vejle har vi med både multi-, kunst- og almindelig græsbane - optimale muligheder for at nyde spillet og udvikle sig med bolden.

Du kan få fodbold i blok 2 på disse kurser
11. aug 2022 - 21. dec 2022

Efterårskursus 2022 (19 uger)

Start på højskole mens solen skinner og poolen byder sig svalende til.
08. jan 2023 - 24. jun 2023

Forårskursus 2023 (24 uger)

Opholdet bliver kun bedre og bedre i takt med, at vejret skifter og vi for alvor kan udnytte skolens lækre omgivelser.

Vejle Idrætshøjskoles Logo

Ophold og events

  • Lange ophold
  • Politilinje
  • Sportsjournalistik
  • Korte kurser
  • Foredrag
  • Rundvisning

Andet

  • Om højskolen
  • Lærerkræfter
  • Privatlivspolitik
  • Stillinger
  • Elevforeningen
  • EAN - fakturering
  • Vejle Idrætsefterskole

Kontaktinformation

  • Vejle Idrætshøjskole
  • Ørnebjergvej 28
  • 7100 Vejle
  • +45 7582 0811
  • kontor@vih.dk

© 1942-2022, Vejle Idrætshøjskole. All rights reserved